KlimastrategiKlimastrategi

Danske Bank-koncernen fokuserer i sit miljøarbejde primært på klimaforandringer og har derfor udviklet en klimastrategi for de kommende år. I strategien fokuserer vi på mulighederne for at bekæmpe klimaforandringerne i vores forretning og aktiviteter og gennem dialog med alle interesserede.

Mod en CO2-begrænset økonomi
Danske Bank-koncernen mener, at den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i etableringen af en finansiel infrastruktur, der kan understøtte en økonomi med lav CO2-udledning. Koncernen prioriterer derfor udviklingen af nye produkter og serviceydelser, der støtter nye tiltag og mindsker CO2-udledningen.

Helt konkret har koncernen bl.a. indarbejdet rådgivning om CO2-besparelser i forbindelse med leasing af firmabiler i Nordania Leasing’s Greenfleet koncept.

CO2-neutral drift
Som finansiel virksomhed er koncernens egen udledning af CO2 forholdsvis lav sammenlignet med mange andre brancher. Med over 23.000 medarbejdere på internationalt plan er koncernen årlige CO2-emissioner alligevel væsentlige. CO2-emissionerne stammer primært fra energiforbruget på kontorer og til transport.

Som en del af klimastrategien har koncernen et mål om at blive CO2-neutral i alle enheder senest i december 2009. Klimastrategien hviler på følgende to tiltag:

1. Energibesparende drift
Koncernen vil øge energiudnyttelsen gennem ændret adfærd, en nedsættelse af antallet af forretningsrejser, energioptimering af bygninger og indkøb af energibesparende it- og kontorudstyr. For at sikre en fokuseret ansat har koncernen ansat en energikonsulent, der har til opgave at koordinere arbejdet med energibesparelser. 

2. Udligning af CO2-emissioner
De CO2-emissioner, der ikke kan reduceres, skal udlignes gennem eksterne projekter. Koncernen vil i 2008 søge at identificere relevante projekter og indgå aftaler.

Viden er nøglen til forandring
Omstilling til en verden med lav CO2-udledning kræver først og fremmest, at vi ændrer tankegang og adfærd både i forretningen og i dagligdagen. Danske Bank-koncernen har som stor virksomhed mulighed for at engagere sig med alle interesserede for at dele viden om, hvordan man tackler udfordringen med at bekæmpe klimaforandringerne.

Som et først tiltag gennemførte koncernen i starten af 2008 en stor intern kampagne for medarbejderne med fokus på, hvordan man kan spare energi på arbejdspladsen og i dagligdagen.

Senest opdateret/revideret den 7. august 2008

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

CR-Sekretariatet
Holmens Kanal 2-12
1092 København K, Danmark
Tel.: +45 45 14 06 81

E-mailSe kontaktpersonerAnden kontakt

Vil du vide mere?Vil du vide mere?

Den finansielle sektor og klimaforandringer

Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i udviklingen af en finansiel infrastruktur, der kan understøtte en økonomi med lav CO2-udledning.

Læs mere om klima i den finansielle sektor

Intern energikampagne

Danske Bank-koncernen gennemførte i foråret 2008 en intern energikampagne for alle koncernens medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge, Irland og Nordirland.

Læs mere om energikampagnen