I 2007 blev der foretaget en ændring i dansk lovgivning, der gør det muligt for bankerne at udstede særligt dækkede obligationer (SDO’er) direkte på balancen. I november 2007 gav Finanstilsynet Danske Bank licens til at udstede særligt dækkede obligationer. Den ændrede danske lovgivning medfører fleksibilitet, men er stadig meget restriktiv i forhold til andre lovgivningsmæssige rammer for særligt dækkede obligationer.
Ultimo 2007 etablerede Danske Bank et program til udstedelse af særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med dansk lovgivning og bankens SDO-licens. Danske Bank har til hensigt at foretage alle fremtidige udstedelser af særligt dækkede obligationer under dette program (undtagen obligationer udstedt af Realkredit Danmark, Danske Bank-koncernens realkreditselskab).
De særligt dækkede obligationer, der er udstedt under programmet, har sikkerhed i udlån med pant i fast ejendom. Udlånene er opdelt i fire puljer (cover pools) med følgende karakteristika:
"Cover Pool D (Domestic)" består af udlån etableret i Danmark
"Cover Bond I (International)" består af udlån etableret i Norge og Sverige
"Cover Pool C (Combined)" består ligeledes af udlån etableret i Norge og Sverige
"Cover Pool R (Republic of Ireland)" består af udlån etableret i Irland
Ultimo 2010 etablerede Danske Bank Cover Pool C (Combined), der består af udlån med pant i fast ejendom til både erhvervs- og boligejendomme. Lånene er etableret i Norge og Sverige.
I 2011 etablerede Danske Bank så Cover Pool R (Republic of Ireland) der består af udlån med pant i fast ejendom i Irland.
De første særligt dækkede obligationer blev udstedt under programmet den 18. december 2007 fra Cover Pool D.
Programmet giver Danske Bank-koncernen mulighed for at diversificere sin fundingbase yderligere.
Danske Bank i Finland har siden 2005 udstedt særligt dækkede obligationer gennem sit datterselskab Danske Bank plc.
De særligt dækkede obligationer er udstedt i henhold til finske lovregler og baseret på et Euro Medium Term Note and Covered Bond Programme.
Danske Bank plc's cover pool består af udlån med pant i boligejendomme i Finland.
Afhængig af markedsvilkårene vil Danske Banks særligt dækkede obligationer have mellemlang til lang løbetid, hvilket vil styrke koncernens langsigtede funding.
Se ratings for Covered Bonds
Senest opdateret: 21-12-2012