Flere og flere virksomheder udveksler oplysninger elektronisk, når de bestiller varer og tjenesteydelser, bekræfter ordrer, sender fakturaer eller foretager betalinger. Mange anvender deres egne IT-platforme, operativsystemer eller mainframe computere til hurtig og effektiv STP-afvikling (straight-through processing) af elektroniske dataoverførselstransaktioner (electronic data interchange - EDI) med tredjemand som f. eks. kunder, leverandører og banker.
Uanset om systemet anvendes til betalinger, oplysninger om betalingsstatus, udestående fordringer, afstemninger, kontoudtog, valutakurser eller fakturaoplysninger, reducerer STP omkostningerne og forbedrer produkterne og ydelserne.
Udover de lokale formater i Norden anvender Danske Bank-koncernen de fleste finansielle EDIFACT-meddelelser: PAYMUL, CREMUL, DEBMUL, DIRDEB, FINSTA, BANSTA, FINCAN og CONTRL. Meddelelserne kan levere og behandle de fleste – om ikke alle – informations- og transaktionstyper.
Danske Bank-koncernen har en platform til sikker elektronisk dataoverførsel (EDI) af kommercielle data på en lang række kommunikationskanaler, enten direkte eller via en VANS-netværksoperatør.
EDI-formater
Hvis du vil vide mere om EDIFACT- og EDI-løsninger og de forskellige dataformater, så klik ind på siden EDI & filformater på Danske Banks hjemmeside for erhvervskunder. Der kan du finde oplysninger om de forskellige dataformater, der anvendes i EDI-løsningerne i Danske Bank-koncernens business-systemer. I øjeblikket understøtter Danske Bank EDIFACT version 96.A. Afsnittet indeholder teknisk support til IT-leverandører eller interne IT-afdelinger, som udvikler og vedligeholder integrationsløsninger til Danske Bank-koncernens nuværende eller potentielle erhvervskunder.
Siderne indeholder også en vejledning til kunder, der overvejer at købe eller udvikle løsninger til integration af virksomhedens egne systemer i vores systemer.
Download formater
For hurtigt at kunne videregive definitioner på kommaseparerede og EDIFACT-formater på en form, som giver vores kunder den størst mulige fleksibilitet i den videre brug, har vi etableret mulighed for at downloade EDIFACT- og kommaseparerede formater direkte fra EDI siderne.