Vores program for ansvarlig leverandørstyring er forankret i to organisatoriske enheder i - Responsible Sourcing Working Group og Responsible Sourcing Board.
Responsible Sourcing Working Group står for at
- gennemgå informationer fra udvalgte leverandører.
- risikovurdere leverandørerne.
- sende specifikke spørgeskemaer til potentielle 'høj risiko'-leverandører.
- evaluere svarene i spørgeskemaerne.
- informere Responsible Sourcing Board om generelle tendenser i vores leverandørportefølje.
- indstille eventuelle leverandører til fysisk revision eller direkte ekskludering.
Responsible Sourcing Board
- Tager stilling til de oplysninger, der er fremskaffet af Working Group
-
Er beslutningsorgan for eventuelle ekskluderinger eller fysiske revisioner.
Netværk
I Danske Bank-koncernen søger vi - på tværs af vores forretningsaktiviteter - at fremme social og miljømæssig ansvarlighed. Det gør vi både for at forvalte vores egen risiko effektivt og fordi, vi mener, det er det rigtige at gøre. Samtidig bidrager det til, at Danske Bank-koncernen kan leve op til FN's Global Compact ti principper for virksomheders samfundsansvar. Læs mere om Global Compact.
Vi indgår aktivt i forskellige netværk og initiativer, som søger at finde løsninger på de globale udfordringer.
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Gennem vores medlemsskab af Dansk Initiativ for Etisk Handel får vi sparring med andre danske virksomheder. I fællesskab kan vi finde løsninger på danske virksomheders udfordringer med ansvarlig produktion, indkøb og leverandørstyring - særligt i udviklingslandene og de nye vækstøkonomier.
Dialog med alle interessenter
DIEH samler virksomheder, folkelige organisationer, erhvervsorganisationer og fagbevægelsen til en fælles indsats. Gennem DIEH får vi derfor en dialog med alle relevante interessenter, når det gælder ansvarlig leverandørstyring.
Medlemsskabet af DIEH giver os
- mulighed for at opbygge interne kompetencer for ansvarlig leverandørstyring
- mulighed for at opbygge kompetencer hos vores leverandører
- overblik over lokale ressourcer, der hjælper til at forbedre de lokale forhold
- værktøjer, der kan give overblik over ansvarligheden hos koncernens leverandører.
Senest opdateret 9. februar 2012