Klima i den finansielle sektorKlima i den finansielle sektor

Klimaforandringer og den globale indsats på området har stor betydning for de finansielle markeder i dag, og de mange usikre forhold omkring den aktuelle udvikling medfører både risici og muligheder for sektoren.

Andre branchers muligheder og risici
Finansielle virksomheder skal i forhold til långivning, investeringer og forsikring forholde sig til muligheder og risici i alle brancher. Det er vigtigt at have en forståelse for, hvem der vinder og taber i relation til klimaforandringerne og den lovgivning, der bliver indført. Nogle brancher vil blive direkte berørt af klimaforandringerne, f.eks. kan landbruget og byggeriet blive berørt af flere uvejr og oversvømmelser. Meget energiintensive virksomheder vil blive berørt af CO2-kvoter og -afgifter samt stigende energipriser. Andre virksomheder vil til gengæld kunne udnytte mulighederne ved en omstilling til en mindre CO2-intensiv økonomi. De får en god platform til at fremme produkter, som f.eks. isolering, vindmøller, solenergi eller miljøvenlige biler.

En finansiel infrastruktur for handel med drivhusgasser
Stern-rapporten (2006) beskriver klimaforandringer som ”det største og mest vidtrækkende markedssvigt, der nogensinde er set”. En del af løsningen er derfor at fremme sunde markedssignaler om prisen på fossile brændstoffer og drivhusgasser gennem et handelssystem for drivhusgasser. Her vil den finansielle sektor også spille en rolle.

Det, der ind til nu har blokeret for udviklingen af et effektivt CO2-marked, er, at der ikke er indgået en langsigtet global aftale om at reducere udledningen af CO2. Dog åbner EU's vedtagelse af nye klimamål op for udvikling af et europæisk marked for energieffektiviseringer. EU har forpligtet sig til senest i 2020 at reducere den samlede CO2-udledning med 20% i forhold til 1990-niveauet samt øge andelen af vedvarende energi til 20%. EU vil øge målet for CO2-reduktion til 30%, hvis lande udenfor EU er villige til at sætte lige så ambitiøse mål ved FN’s topmøde i København i december 2009. Hvis der skal udvikles et effektivt CO2-marked kræver det dog, at en kommende aftale omfatter lande som USA og Kina.

Senest opdateret den 4. december 2009

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

CR-afdelingen
Holmens Kanal 2-12
1092 København K, Danmark
Tel.: +45 45 13 08 36

E-mail
Se kontaktpersonerAnden kontakt 
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, DK-1092 Cph K, Tel. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, E-mail: danskebank@danskebank.com, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK.

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S is authorized by the Danish Financial Supervisory Authority. Read our terms of use and privacy statement.