Som en af Nordeuropas førende finansielle virksomheder har Danske Bank-koncernen stor indflydelse på både kunderne og samfundet som helhed. Denne indflydelse skyldes i høj grad vores rolle som udbyder af en finansiel infrastruktur, der fremmer innovation og økonomisk vækst.
En vigtig målsætning for koncernen er at sikre kunderne let adgang til vores produkter og serviceydelser gennem flere kanaler, f.eks. netbank og mobilbank, kundelinjer, pengeautomater og vores filialer i ni lande.
Kunderne har også brug for vores kompetencer, når de skal tage vigtige økonomiske beslutninger. Vi ønsker derfor at bruge vores viden til at udvikle kundernes finansielle forståelse og fremme økonomisk vækst.