KlimastrategiKlimastrategi

Danske Bank-koncernen fokuserer i sit miljøarbejde primært på klimaforandringer og har derfor udviklet en klimastrategi for de kommende år. I strategien fokuserer vi på mulighederne for at bekæmpe klimaforandringerne i vores forretning og aktiviteter og gennem dialog med alle interesserede.

Mod en CO2-begrænset økonomi
Danske Bank-koncernen mener, at den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i etableringen af en finansiel infrastruktur, der kan understøtte en økonomi med lav CO2-udledning. Koncernen prioriterer derfor udviklingen af nye produkter og serviceydelser, der støtter nye tiltag og mindsker CO2-udledningen.

CO2-neutral drift
Som finansiel virksomhed er koncernens egen udledning af CO2 forholdsvis lav sammenlignet med mange andre brancher. Med over 23.000 medarbejdere på internationalt plan er koncernen årlige CO2-emissioner alligevel væsentlige. CO2-emissionerne stammer primært fra energiforbruget på kontorer og til transport.

Som en del af klimastrategien har koncernen et mål om at blive CO2-neutral i alle enheder senest i december 2009. Klimastrategien hviler på følgende to tiltag:

1. Energibesparende drift
Koncernen vil øge energiudnyttelsen gennem ændret adfærd, en nedsættelse af antallet af forretningsrejser, energioptimering af bygninger og indkøb af energibesparende it- og kontorudstyr. For at støtte op om disse aktiviteter vil koncernen ansætte en energikonsulent, der får til opgave at koordinere arbejdet.

2. Udligning af CO2-emissioner
De CO2-emissioner, der ikke kan reduceres, skal udlignes gennem eksterne projekter. Koncernen vil i 2008 søge at identificere relevante projekter og indgå aftaler.

Viden er nøglen til forandring
Omstilling til en verden med lav CO2-udledning kræver først og fremmest, at vi ændrer tankegang og adfærd både i forretningen og i dagligdagen. Danske Bank-koncernen har som stor virksomhed mulighed for at engagere sig med alle interesserede for at dele viden om, hvordan man tackler udfordringen med at bekæmpe klimaforandringerne.

I det først tiltag vil koncernen lancere en større kampagne for medarbejderne i starten af 2008 med fokus på, hvordan man kan spare energi på arbejdspladsen og i dagligdagen.

 

Senest opdateret/revideret den 31. januar 2008

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

CSR-Sekretariatet
Holmens Kanal 2-12
1092 København K, Danmark
Tel.: +45 45 14 06 81

E-mailSe kontaktpersonerAnden kontakt

Vil du vide mere?Vil du vide mere?

Den finansielle sektor og klimaforandringer

Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i udviklingen af en finansiel infrastruktur, der kan understøtte en økonomi med lav CO2-udledning.

Læs mere om klima i den finansielle sektor

UNEP FI

UNEP FI er et globalt samarbejde mellem UNEP og den finansielle sektor.

Læs mere om UNEP FI