Danske Bank-koncernen ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ved at tage hensyn til miljøet i koncernens drift, forretning og i den viden, vi giver videre til andre.
Reduktion af miljøpåvirkninger fra egen drift
Danske Bank-koncernen ønsker at reducere miljøpåvirkningerne fra egen drift ved at arbejde systematisk med miljøledelse baseret på ISO 14001-standarden. Vi opgør og sætter mål for koncernens miljøpåvirkning for at prioritere de områder, hvor vi vurderer, at effekten er størst.

Danske Bank-koncernen skal leve op til miljølovgivningen i de lande, hvor vi er repræsenteret.
Danske Bank-koncernen ønsker at medvirke til at løse klimaproblemerne ved at reducere klimapåvirkningen fra egen drift. Derfor har vi fokus på at reducere koncernens ressourceforbrug, herunder energi, transport og papir, og dermed også på at reducere udledningen af drivhusgasser.
Når vi vælger leverandører og produkter, overvejer vi de miljømæssige konsekvenser på købstidspunktet. Vi sorterer, genanvender og bortskaffer koncernens affald miljørigtigt for dermed at reducere miljøpåvirkningen.
Miljøhensyn i forretningen
Koncernen vil fremme miljøhensyn i sine forretningsaktiviteter ved at indarbejde miljø- og klimahensyn i udviklingen af produkter og serviceydelser og ved at tilbyde investeringer med en miljømæssig profil. Samtidig sikrer koncernen, at kundernes penge ikke investeres i virksomheder, der systematisk overtræder miljølovgivningen eller internationalt anerkendte retningslinjer for miljøhensyn.
Koncernen inddrager miljøforhold som et naturligt led i den kreditmæssige vurdering og forudsætter, at erhvervskunder overholder miljølovgivningen. Miljøforhold vurderes ved långivning og i den løbende risikostyring for at reducere vores egen risiko for tab.
Større viden om miljø og klima
Koncernens medarbejdere bliver uddannet i og informeret om miljøvenlig adfærd, og vi deler viden med omverdenen om miljø, og om hvordan vi kan være med til at afhjælpe klimaforandringerne.
Internationale retningslinjer
Koncernen har forpligtet sig til at følge en række internationale retningslinjer med relation til miljø gennem
Ansvar for miljøpolitikken
Koncernens CR-board er ansvarlig for, at miljøpolitikken overholdes ved at udarbejde forretningsgange, miljømål og rapportering.
Senest opdateret den 6. oktober 2011