Vi vil sikre rammerne for, at medarbejderne kan vælge en sund livsstil. Som udgangspunkt tror vi, at alle medarbejdere ønsker at leve et sundt liv. Men opskriften på, hvad et sundt liv er, og hvad der skal til, vil være individuel.
Derfor har vi på forskellige områder givet mulighed for at medarbejderne kan gøre en indsats på de(t) område(r), de finder det nødvendigt.
Sundhedsikring
Alle koncernens medarbejdere er omfattet af en fælles sundhedssikring i Danica. Udover de overenskomstmæssige tilbud, har koncernen sikret psykologtimer, så medarbejdere med behov herfor kan få et ubegrænset antal timer til rådighed.

Økologi
Koncernens kantiner anvender i vid udstrækning økologiske råvarer og har i madpolitikken defineret retningslinier for tilberedning af sund og fedtfattig mad.
Førstehjælp
Koncernen giver via Falck mulighed for, at alle medarbejdere kan tilmelde sig førstehjælpskurser og på den måde bidrage med en hurtig indsats, hvis uheldet skulle være ude.
Motion
Koncernen støtter idrætsforeninger, der styrker medarbejdernes mulighed for dels at styrke deres fysiske form og dels for at styrke deres sociale relationer. Koncernens nuværende idrætsforeninger tilbyder muligheder for at dyrke stort set alle former for motion og på alle niveauer.
Senest revideret den 29. juni 2010