Data om kunderData om kunder

Antallet af kunder er opgjort på basis af registreringer i General Management Information (GMI) og Koncern Service Center ved årets afslutning. Antallet af bankkunder omfatter kunder i Danske Bank, Danske Bank Sverige, Fokus Bank, Sampo Bankki, Sampo Pank, Sampo Banka, Sampo Bankas, Northern Bank og National Irish Bank.

Kundetilfredshed
Vi måler kundetilfredsheden blandt vores privat- og erhvervskunder hvert år.

I Danske Bank måles kundetilfredshed separat for privat- og erhvervskunder. Der måles bl.a. på følgende parametre: tilfredshed, loyalitet og modtaget service. Målingerne foretages i samarbejde med Aalund Business Research og Ennova.

I Fokus Bank måles kundetilfredshed blandt privatkunder på følgende parametre: tilgængelighed, indlånsrente, gebyrer, udlånsrente, netbank, medarbejdernes service, rådgivning generelt, værdiskabende rådgivning og proaktivitet. Målingerne foretages i samarbejde med Research International.

I Danske Bank Sverige måles kundetilfredshed separat for privat- og erhvervskunder. Undersøgelserne er baseret på spørgsmål om f.eks. kundernes indtryk, kundernes forventninger og opfyldelsen af dem, og kundernes vurdering af deres oplevelser med banken i forhold til den ideelle bankoplevelse. Målingerne foretages i samarbejde med Svenskt Kvalitetsindex.

Der er ikke gennemført målinger af kundetilfredsheden i Irland, Nordirland, Finland og de baltiske lande i 2007. I 2008 vil koncernen lancere en fælles undersøgelse til at måle kundetilfredsheden. Målingerne for hele koncernen foretages af et eksternt analyseinstitut og vil bestå af interview med et repræsentativt udsnit af befolkningerne på alle vores lokale markeder.

I begyndelsen af 2008 ensrettes spørgsmålene og skalaen til brug for målingerne på tværs af forretningsenhederne.

Oplysninger om kontaktpersoner er angivet på baggrund af registreringer i GMI og Koncern Service Center.

Antallet af elektroniske postkasser kommer fra koncernens performance management-system og dækker aktiviteterne i Danmark, Irland, Nordirland og Norge. De elektroniske postkasser udrulles i Sverige og Finland i 2008.


Senest opdateret/revideret den 31. januar 2008

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

CR-Sekretariatet
Holmens Kanal 2-12
1092 København K, Danmark
Tel.: +45 45 14 06 81

E-mailSe kontaktpersonerAnden kontakt