Forretningsgang om hvidvaskning

Nedenfor kan du se eksempel på Danske Bank korncernens forretningsgang om hvidvaskning. Det viste er et udsnit af Bankaktiviteter Danske Banks generelle forretningsgang om hvidvaskning.

• narkotikakriminalitet
• tyveri
• underslæb
• bedrageri
• mandatsvig
• afpresning
• røveri
• hæleri
• skattesvig
• bestikkelse
• kursmanipulation
• overtrædelse af insiderforbudet
  

Bemærk: Det er ikke bankens opgave at vurdere hvilket strafferetsligt forhold, der er tale om.

Bankens pligter i forbindelse med loven
Banken er forpligtet til at

• kende kundernes rette identitet
• indhente oplysninger om formål og omfang af kundeforholdet
• være opmærksom på alle atypiske transaktioner
• undersøge mistænkelige transaktioner
• underrette politiet, hvis mistanke ikke kan afvises.

Banken skal sikre, at medarbejderne har de fornødne forudsætninger for at kunne genkende handlinger, som kan være forbundet med hvidvaskning af penge.

Finansrådet har udsendt en video, der viser eksempler på mistanke om hvidvaskning.
Videobåndet skal opbevares i Centerfilialen.

Finansrådet har endvidere udarbejdet en informationspakke om hvidvask og finansiering af terrorisme.

Medarbejderens pligter
Som medarbejder skal du

• identificere kunden og spørge om formål og forventning til forretningsomfang ved etablering af kunder
• undersøge forholdene omkring mistænkelige transaktioner, herunder i forbindelse med kontant ind- og udbetalinger
• rapportere enhver mistanke om hvidvaskning og finansiering af terrorisme til din chef/stedfortræder
  
  

Konsekvens af videregivelse af oplysninger
Oplysninger, som vi giver i god tro til politiet, indebærer ikke et brud på de tavshedsregler, der

• gælder i koncernen
• er beskrevet i lov om finansiel virksomhed

Der kan ikke fra den mistænktes side rejses nogen form for hverken erstatnings- eller strafansvar mod medarbejderen eller banken for i god tro at have videregivet sådanne oplysninger til politiet. Dette gælder, selvom mistanken ikke holder efter en nærmere undersøgelse."

Hæleri
For hæleri straffes den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte(t), der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse og den, der uberettiget ved at skulle, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende medvirker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.

Der er en vis sammenhæng mellem reglerne om hæleri og de regler om hvidvask, som medarbejderne skal opfylde, når de får mistanke om, at penge stammer fra en lovovertrædelse.

Såfremt medarbejderen tager imod penge, som medarbejderen mistænker for at stamme fra en lovovertrædelse og sætter de pågældende penge ind på kundens konto mv. for derefter at foretage underretning af politiet om mistanken eller for at undersøge kundens øvrige betalingstransaktioner over en vis tid som led i en hvidvaskundersøgelse, er der ikke tale om hæleri. Modtagelsen af penge i disse situationer er ikke ”uberettiget”.

I banken er det ikke den pågældende medarbejder (ved skranken), der indberetter sin mistanke til politiet, men den pågældende medarbejder skal underrette sin overordnede om mistanken. Hvis mistanken ikke kan afkræftes, skal der udfærdiges en underretning om mistanke om hvidvask, der fremsendes til Group Anti-Money Laundering.

Om disse situationer hedder det i lovmotiverne: ”For den ansatte i finanssektoren, der får mistanken – og som typisk skal give meddelelse om mistanken videre op i systemet og ikke er den, der i øvrigt tager stilling til hvidvasklovens krav – betyder kravet om, at handlingen skal være uberettiget, at der ikke vil kunne straffes for hæleri, hvis den ansatte har opfyldt de pligter, der påhviler den pågældende i henhold til de interne regler, der er udarbejdet i henhold til hvidvaskloven”.

Senest opdateret/revideret: 8. november 2007