At skabe gode resultater er intet one-woman-show. For at løse opgaverne optimalt er det vigtigt at have et fantastisk godt team omkring sig. Som chef er det min opgave at få alle til at yde deres bedste og være opmærksom på, at gruppen fungerer godt. Men det er let, for jeg har nogle dygtige medarbejdere at arbejde sammen med i afdelingen.
 |
Sara Österberg, 31 år |
Uddannelse: Nationaløkonomi og statistik Jobtitel: Head of Business Products and Sales Placering: Business Development Erfaring: Ansat i 2001 |
At være chef var for mig ikke et mål i sig selv
Det at være chef er i sig selv ikke det afgørende for mig. Chefjobbet er udfordrende og et stort ansvar, som jeg er glad for at have, men det, der er vigtigst for mig personligt, er at jeg kan arbejde med det, jeg brænder for, sammen med gode kolleger. Når man går ind i sit arbejde med ildhu, så kommer mulighederne også. Så mit gode råd til andre, der gerne vil arbejde på samme måde som jeg selv, er, at du skal gøre dig synlig og give de rigtige signaler, brænde for dit arbejde og vise, hvad du kan.
Strategisk og konceptuelt udvikling
Jeg arbejder inden for strategisk og konceptuel udvikling af produkter og rådgivningskoncepter. Det er et arbejde, der flytter sig meget hurtigt hele tiden. Både fordi vi hele tiden udvikler os, men også fordi kunderne og deres behov forandrer sig konstant. I dag går udviklingen meget stærkt, og vi skal hele tiden bevæge os fremad sammen med kunderne og finde vores ståsted i forhold til konkurrenterne. Som en del af en nordisk koncern samarbejder jeg eksempelvis også med danske, norske og finske kolleger inden for samme område.
En bank med fokus på relationer
Inden jeg kom til Danske Bank, arbejdede jeg i en stor erhvervsvirksomhed og sad så at sige på den anden side af bordet. Derfor kan jeg i dag lettere sætte mig ind i kundens situation og behov. Det, som interesserede mig ved banken, er dens store fokus på relationer og udvikling af nye ydelser. Det er en nytænkende bank.
Kreativ ildsjæl
Jeg har mange visioner, og jeg vil videre og brænder for mit job. Det er ikke en opofring, tværtimod giver det mig en stor tilfredshed, at vi kan være med helt fremme, og at jeg kan være en del af det. For få år siden var der kun fire-fem banker, der arbejdede som vi gør, men i dag er der en del flere, og konkurrencen er blevet meget skrappere. Det er udfordrende, men også spændende hele tiden at være med blandt de fremmeste.
Vigtigt at være totalleverandør
Jo skrappere konkurrencen er blevet, jo vigtigere er det blevet at være totalleverandør over for kunden. Her er det en stor fordel, at vi er del af en stor, multibrandet koncern, som har hele paletten. Men blot fordi man er god, kan man godt blive bedre, og udviklingen, det at være nytænkende og skabe innovative produkter motiverer mig meget.
Mulighed for at bruge sit talent
Det bedste ved banken er, at den giver muligheder for at udvikle mig selv i samspil med banken og dens kunder. Jeg kunne også trives i en mindre organisation, men det, Danske Bank tilbyder, at den satser på medarbejderne, støtter og værdsætter dem og samtidig søger hele tiden at være best practice.