Man behøver ikke
være arbejdsnarkoman
Man behøver ikke  være arbejdsnarkoman

Noget af det bedste ved at arbejde i Realkredit Danmark, er, at arbejde og fritid vægtes på den helt rigtige måde med frihed under ansvar - det er et godt, socialt aspekt. Der er gode rammer og udfordringer. Man er ikke bange for at rekruttere blandt egne folk, og der er gode karrieremuligheder. Jeg har dejlige, uformelle kolleger, og ingen tøver med at hjælpe hinanden. Det er dejligt at møde på arbejde om morgenen.

Flemming Løkke Petersen, 37 år
Uddannelse: Cand.merc. i finansiering og regnskab
Jobtitel: Risikostyringchef
Placering: Realkredit Danmark
Erfaring: 1½ år - kommer fra Konkurrencestyrelsen

Du kan prøve dig selv af på en masse områder
Jeg ville gerne indenfor i den finansielle verden, og Danske Bank-koncernen stod øverst på listen. Der har jeg altid gerne ville være. I mit daglige arbejde holder jeg øje med risikorammerne for Realkredit Danmarks obligationsportefølje. Når renten stiger eller falder, har det jo betydning for Realkredit Danmarks overskud. Det er store milliardbeløb, det handler om.

Meget at lære som ny chef
Jeg er lige blevet chef for afdelingen, så det er ret nyt for mig. Lige nu er det derfor i lige så høj grad andre ting end renten, der fylder meget i min opmærksomhed. Jeg har eksempelvis lige ansat en ny medarbejder, så vi nu er 11 kolleger i afdelingen. Jeg skal derved gennem en læreproces om blandt andet at håndtere personale. Koncernen har et kursusprogram for nyudnævnte ledere, så der er god back-up.

Gode karrieremuligheder
Jeg synes, det er flot, at jeg bliver udnævnt til chef efter halvandet år. Fagligt er der ikke den store forskel på mine arbejdsopgaver i forhold til tidligere, men at være chef kræver især mere administration og personalepleje.

I min afdeling er vi 11 medarbejdere, og mange af dem har længere anciennitet end mig. Det er meget selvkørende personer. De tager selv ansvar og opgaver, så det er med til at lette min rolle som chef. Jeg kan koncentrere mig om overblikket og har tid til også selv at udføre driftsopgaver.

Fingeren på pulsen
De ældre medarbejdere er kulturbærere og med til at bevare værdierne. For de unge betyder det også meget, hvilken kultur de arbejder i. Her har Danske Bank-koncernen fingeren på pulsen, og det hele er meget professionelt. I og med at koncernen er så stor, stilles der også nogle samfundskrav, som man hurtigt bliver bevidst om, når man arbejder her.

  • Print page
  • Sitemap
  • Bookmark page
  • Send this page
  • Rate this page

Fritidsinteresser: Jeg følger med i erhvervsstof og aktier og interesserer mig for moderne kunst. Og så har jeg et sommerhus, hvor jeg nyder naturen. Jeg har været i 4-5 forskellige virksomheder og tager et netværk med mig fra hvert sted, så jeg har også en stor omgangskreds, der skal plejes.

Bedste personalegode: Ny bruttolønsordning til køb af aktier.

Om fem år: Jeg er glad for mit arbejde, og der er gode muligheder. Det kan godt være, jeg sidder i en anden afdeling, og det er sandsynligvis også i Danske Bank-koncernen.

Læs mere og skriv til FlemmingLæs mere og skriv til Flemming

Skriv til Flemming

Vil du vide mere om dine muligheder i Realkredit Danmark? Skriv til Flemming og få svar på dine spørgsmål.

E-mail til Flemming

Besøg Realkredit Danmarks eget jobsite

Læs mere om job og muligheder i Realkredit Danmark.

Besøg www.rd.dk/job