Glade og tilfredse
kunder giver arbejdslyst
Glade og tilfredse  kunder giver arbejdslyst

Andengenerationsmedarbejder hos Sampo Bank
Jeg har været kunde hos Sampo Bank hele livet, og begge mine forældre har arbejdet i Sampo-koncernen. Min mor har arbejdet i banken i omtrent 30 år. Jeg stod altså ikke helt på bar bund, da jeg søgte jobbet, og der har ikke været nogen kedelige overraskelser.

Miika Lindqvist, 30 år
Uddannelse: Bachelor i erhvervsøkonomi
Titel: Kunderådgiver
Placering: Filialen i Tuusula
Erfaring: Ansat siden juni 2006

Helhedsopfattelse af kundens privatøkonomi
Det er mit job at yde mine 280 kunder den bedst mulige service. Jeg er deres kontaktperson i alle bankforretninger inklusive lån og investeringer. Vi anvender et særligt computerværktøj til at styre kundens økonomi, og det er med til at give os et overblik over de fem hovedområder: daglig økonomi, opsparing, investering, pension og uventede udgifter. En gang om året mødes vi med de enkelte kunder under fire øjne for at foretage et økonomicheck og gennemgå de produkter, der passer bedst til deres behov. Det er herligt, hvis jeg kan finde frem til de rigtige løsninger for dem. Glade og tilfredse kunder giver arbejdslyst.

Fleksibelt og selvstændigt job
Jeg nyder godt af bankens flekstidsordning. Det betyder, at jeg selv kan tilrettelægge arbejde og møde­virksomhed. Nogle kunder foretrækker, at vi mødes efter bankens lukketid, og det gør jeg gerne. Samtidig bevirker det, at jeg kan gå tidligere fra banken på dage, der er knap så travle. 

Direkte kundekontakt er en af de store fordele ved mit job. Engang imellem passer jeg en kollegas job i kassen. Min arbejdsplads er kun en mindre filial, og vi er nødt til at være fleksible og hjælpe hinanden under ferie og ved sygdom. Det er rart med forandring, og det giver mig god indsigt i arbejdet i filialen som helhed.

Danske Bank giver nye muligheder
Jeg ser positivt på Danske Banks opkøb af Sampo Bank. At være en del af en større koncern giver kunderne nye muligheder, og det gør mit arbejde mere interessant. Danske Bank giver stabilitet, bedre risikostyring og nye produkter. Endvidere kan en stor international koncern fremme karriereforløbet – for eksempel gennem opslag af stillinger i andre lande.

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Fritidsinteresser: Badminton og styrtløb.

Bedste personalegode: Det er positivt, at arbejdsgiveren opfordrer os til at dyrke motion. Nogle morgener sætter filialens medarbejdere hinanden stævne i motionscentret for at cykle, bokse eller bruge træningsudstyret, før vi går på arbejde. Desuden yder Sampo Bank støtte til individuel træning, selv om der kunne være større fleksibilitet i udvalget af aktiviteter.

Om fem år: Så håber jeg, at mit arbejde stadig omfatter direkte kundekontakt, men på et højere plan.

Læs mere om dine mulighederLæs mere om dine muligheder

Besøg Sampo Banks egen hjemmeside
Koncernens øvrige jobsites