FinansbachelorFinansbachelor

Vil du udvikle dig som rådgiver og prøve kræfter med kompleks finansiel rådgivning? Hvis du læser til finansbachelor og vælger at specialisere dig inden for bankverdenen, kan du på 5. semester komme i praktik i Danmarks største bank. Du får både inspiration til dit bachelorprojekt, mulighed for at prøve kræfter med finansiel rådgivning af enten privat- eller erhvervskunder og chancen for at fortsætte karrieren hos os efter studiet.

En hverdag som rådgiver
I praktikperioden, som starter midt i august 2012 og slutter i januar 2013, bliver du en del af et team i en af vores afdelinger. Du er fra starten med til kundedialog og lærer i praksis at få din teoretiske viden og erfaring fra finansbachelorstudiet i spil. Du er med til at rådgive vores kunder og får erfaring i at få kunderne til at stå stærkere – og samtidig en god start på din egen karriere.

I din rådgivning tager du udgangspunkt i kundens planer, behov og ønsker, så de står stærkere, når de skal træffe økonomiske beslutninger. Du kan enten blive praktikant i en filial, hvor du beskæftiger dig med privatkunder og deres behov i forhold til bolig, pension, finansiering og investering eller i Erhverv Direkte, hvor du lærer at rådgive erhvervskunder blandt andet inden for lån, cash management og kreditter.

Når du bliver færdig med din uddannelse, har du mulighed for at blive trainee hos os. Efter trainee-forløbet kan du eksempelvis gøre karriere som rådgiver, specialisere dig inden for et særligt fagområde eller blive leder. Mulighederne er mange.

Fremtid i Danske Bank med lyst til at gøre en forskel
Udover din viden om økonomi er det vigtigt, at du har indlevelsesevne og menneskelig indsigt, hvis du har lyst til at fortsætte din karriere i Danske Bank. Du brænder for jobbet som rådgiver og er samtidig så udadvendt og åben, at du naturligt vækker tillid hos kunderne.

Ansøg så snart som muligt
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2012, men rekrutteringsprocessen foregår løbende, så vi anbefaler dig at sende din ansøgning så snart som muligt.

Vil du vide mere om dine muligheder?Vil du vide mere om dine muligheder?

Læs mere om uddannelsen

Uddannelsen til finansbachelor varer 3 1/2 år og kan tages på flere forskellige skoler rundt omkring i landet.

Tjek finansbacheloruddannelsen
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, DK-1092 Cph K, Tel. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, E-mail: danskebank@danskebank.com, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK.

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S is authorized by the Danish Financial Supervisory Authority. Read our terms of use and privacy statement.