Sådan er viSådan er vi

Hele Group IT er gennemsyret af frihed under ansvar. Vi har en afslappet stil og omgangstone, og der er god plads til både idéer og ambitioner. Gennemsnitsalderen er omkring 40 år. Af den danske medarbejderstab er en tredjedel kvinder, og lidt over en tredjedel er akademisk uddannet.

En koncern - en platform
Koncernens it-strategi 'En koncern – en platform' er den røde tråd i alt, hvad vi foretager os. Når vi skal udvikle nye løsninger, finder vi først de komponenter på platformen, som kan genbruges. Derefter definerer vi de nye funktionaliteter, der er behov for. Og først nu starter nyudviklingen. Denne tilgang er baseret på Service Orienteret Arkitektur (SOA), og den sikrer både en høj effektivitet og en kort udviklingstid fra idé til færdigt produkt.

Pionerånd
It-platformen er Danske Bank-koncernens motor, og derfor er Group IT en vigtig strategisk spiller i bankens fremtid. Det er hos os, at Digital Banking-projektet, der blev lanceret i 2007, er forankret – og det kaster mange udfordrende opgaver af sig. At være med helt i front betyder, vi er tæt på beslutninger, som påvirker forretningen og skaber nye forretningsmuligheder. Det forklarer, hvorfor det er spændende at arbejde i udviklingsorganisationen.

Udviklingsmodel
Hvert år løser vi mellem 100 og 150 projekter, der varierer i størrelsen fra 172 til 700 mandeår. Til at løfte projekterne har vi både specialister, som arbejder med de mest avancerede teknikker og software, og generalister, der styrer projekterne igennem alle udviklingsfaser. Vores udviklingsmodel sikrer, at alle faser af projektet bliver håndteret – lige fra idemodning og analyse til design og konstruktion.

Group IT i talGroup IT i tal

2.000 kolleger
Vi er op mod 2.000 medarbejdere i Group IT. I alt får du over 20.000 kolleger i hele Danske Bank-koncernen.
Geografisk placering
I Danmark er vi placeret i Glostrup, Århus og Lyngby. I udlandet har vi kompetencecentre i Finland og Irland samt et stort udviklingscenter i Bangalore, Indien.

Læs mere om dine mulighederLæs mere om dine muligheder

Ledige job
Se hvilke ledige job vi har netop nu. Vi har muligheder i flere forskellige områder.

Se job, og søg online   
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, DK-1092 Cph K, Tel. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, E-mail: danskebank@danskebank.com, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK.

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S is authorized by the Danish Financial Supervisory Authority. Read our terms of use and privacy statement.