Det bedste ved mit arbejde er, at jeg arbejder sammen med mange superdygtige mennesker med vidt forskellige baggrunde. Nogle er cand.merc., andre er cand.psyk. eller politter, andre noget helt syvende. Denne forskellighed giver en god dynamik i det daglige arbejde. Det er selvfølgelig også fantastisk at arbejde i en international virksomhed som Danske Bank-koncernen, hvor HR er højt strategisk placeret.
 |
Jens Asbjørn Fynboe, 29 år |
Uddannelse: Cand.scient.soc. med speciale i Erhvervspsykologi og Business Studies, BA i Storytelling Jobtitel: HR-konsulent Placering: Koncern-HR og -kommunikation, HR Consulting Erfaring: 1 år |
24.000 kolleger i 3 tidszoner
Samlende for mit arbejde er ordet ”engagement”. Jeg arbejder blandt andet med den årlige medarbejderundersøgelse, som måler tilfredshed, engagement og motivation i koncernen. Det er en stor og spændende opgave, da den involverer 24.000 kolleger i 12 lande, der taler 9 sprog og bor i 3 tidszoner.
Information skaber tryghed
I forbindelse med et af koncernens opkøb står jeg for en integrationsundersøgelse, der løbende viser, hvordan vores nye kolleger har det under integrationen. På denne måde kan vi måle, hvor der eventuelt bør sættes ind for at skabe de bedst mulige betingelser for medarbejderne. Det er vigtigt, fordi nogle medarbejdere bliver utrygge under en integrationsproces, og her kan tilstrækkelig information være en god hjælp.
Mit arbejde giver mig energi
Især to ting giver mig energi i arbejdet. Når min ide er blevet til noget konkret, og jeg føler, at jeg gør en forskel, som har båret frugt. Det er dejligt. Jeg kan også blive helt høj af store projekter, der virkelig spiller. Det er som en symfoni, hvor både samspillet og detaljerne er på plads, og når det virkelig spiller – det giver en fantastisk energi.
Tovholder for sociale events
Som intern HR-konsulent er der ud over de store projekter også en del mindre opgaver. Jeg er blandt andet tovholder for koncernens sociale events, som hvert brand afholder hvert andet år. Min opgave er at være med til at skabe de faglige rammer, som projektlederne i de enkelte brands skal arbejde indenfor.
HR er højt prioriteret i koncernen
Koncernen er langt fremme, hvad gælder HR. Det er en af grundene til, at det for mig er en attraktiv arbejdsplads. Her har jeg mulighed for at arbejde med udvikling frem for mere administrative opgaver, som også kan være en del af faget. Her er masser af udfordringer og netop de udfordringer, som jeg gerne ville have. Det er bare et spørgsmål om at kaste sig ud i de forskellige opgaver, for der er virkelig mulighed for at få opgaver, du kan vokse med. Uddannelse prioriteres højt, hvilket betyder, at der er gode muligheder for, at jeg kan udvikle og videreuddanne mig.
Stort organisatorisk overblik
Mit arbejde kræver et stort organisatorisk overblik. Da organisationen løbende forandrer sig. Alle mine projekter er tværgående projekter, hvor jeg ikke bare kan tage afsæt i et enkelt brand og dets virkelighed, men skal tage højde for, at vi er en virksomhed med flere unikke brands.
En virksomhed der flytter sig
Før jeg blev ansat, så jeg Danske Bank-koncernen som en konservativ og topstyret virksomhed. Ikke at der er noget galt i styring og gode dyder, men banken er mere end det. Det er også en dynamisk og fleksibel virksomhed, som hele tiden er i udvikling, og som er præget af alle de mange forskellige mennesker, som arbejder her. Det er en koncern, der hele tiden flytter sig.