Vores arbejdsmetodik er meget projektorienteret, og derfor har vi skiftende kontakt til mange mennesker både i og uden for koncernen. Vi kommunikerer på tværs af landegrænser og kulturforskelle, og vi lægger vægt på høj faglighed og på evnen til at se muligheder og ikke begrænsninger. Den fleksible arbejdsform giver hver af os frihed til selv at planlægge vores arbejdsdag. Vores omgangstone er uformel, og humor er med til at binde os sammen i hverdagen. Det gør jo ikke noget, at det også er sjovt at gå på arbejde.