Skal du skrive speciale til foråret? Og har du lyst til at komme tæt på en af Nordeuropas største finansielle koncerner? Så kan du søge om at deltage i Danske Speciale 2009, hvor du får chancen for at skrive speciale i samarbejde med Danske Bank-koncernen. Du får en fast kontaktperson i koncernen, et struktureret forløb og adgang til relevante data. Specialerne bliver bedømt af vores topledelse, og vi præmierer de tre bedste med rejsegavekort. 
Den finansielle krise
Temaet for forløbet er den finansielle krise, som netop nu raser på de internationale finansielle markeder. Inden for det tema vælger du selv et emne, der matcher din interesse. Vi er interesserede i ansøgninger fra både universiteter og handelshøjskoler, så længe dit speciale er relevant for os og belyser aspekter ved krisen. Ansøgningsfrist 28. november.