Trin i rekrutteringenTrin i rekrutteringen

Det er en vigtig beslutning at sige ja til et nyt job. Derfor har vi en grundig ansættelsesproces, der giver både dig og os det bedst mulige grundlag for at træffe den rigtige beslutning, når et ledigt job skal besættes.

Din ansøgning
Når du sender din ansøgning til os, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Kort efter ansøgningsfristen får du besked fra den rekrutterende leder på, om du er inviteret til en samtale eller ej.

Indledende samtale
I første omgang holder vi indledende samtaler med en række ansøgere. Formålet med den indledende samtale er at introducere dig til Danske Bank-koncernen og give dig et bedre indtryk af de konkrete opgaver og muligheder i jobbet. Du får samtidig mulighed for at fortælle om dine erfaringer og din motivation. Og så kan du naturligvis bruge samtalen til at vurdere, om jobbet og Danske Bank-koncernen er noget for dig.

Test og uddybende samtale
Hvis du går videre i forløbet, bliver du inviteret til en uddybende samtale. Formålet er her at gå i detaljer omkring din profil og kortlægge dine personlige præferencer i en arbejdssituation. Det er også her, du kan stille uddybbende spørgsmål til jobbet og afdelingen. På den måde får vi et bedre grundlag for hver især at træffe en beslutning om en fremtidig ansættelse.

Før den uddybende samtale beder vi dig om at udfylde en personlighedstest online. Til samtalen får du en personlig tilbagemelding på testen og mulighed for at kommentere dit testresultat. Testen fungerer som et dialogværktøj og står aldrig alene, når vi skal vurdere en ansøger. Når vi ansætter nyuddannede, bruger vi desuden færdighedsprøver. Dem bruger vi til at vurdere din matematiske paratviden og din evne til at forstå og fortolke en tekst.

Ansættelse eller ej
Forud for ansættelsen indhenter vi referencer fra dine tidligere arbejdsgivere. Det sker kun med din forudgående accept. Den rekrutterende leder beslutter, hvem der skal ansættes, og du får mundtlig besked, uanset om du får jobbet eller ej.

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Søg job i koncernenSøg job i koncernen

Ledige job i Danmark

 

Gode råd til din ansøgning

Få gode råd til, hvordan du søger job i Danske Bank-koncernen.

Sådan søger du