Vi skruer ned for opsparingen
Af Las Olsen
I dagens nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik kan vi se, hvordan det gik med danskerens opsparing i 2011. Tallene viser, at vi lagde 101 milliarder kroner til side i årets løb, eller godt 18.000 kroner pr. dansker. Opsparingen var 9,4 milliarder kroner mindre end året før. Det svarer til, at 10,4 procent af vores disponible indkomst gik til opsparing sidste år, mod 11,5 procent i 2010.
Bruger større del af indkomsten
Privatforbruget faldt med 0,5 procent i 2011. Men opsparingstallene viser, at vi faktisk brugte en større del af vores indkomst end året før. Det faldende forbrug skyldes altså kun, at vores indkomst faldt – eller rettere, at den steg langsommere end priserne. Det ser faktisk ud til, at vi skruede lidt ned for forsigtigheden.
Sparer stadig kraftigt op
Sammenlignet med tidligere er en opsparing på 10,4 procent af den disponible indkomst stadig meget. Der er dermed god grund til at tro, at opsparingen bliver mindre i takt med, at bekymringen omkring økonomien aftager. Derfor regner vi med, at privatforbruget kommer til at stige i år, selv om realindkomsten efter skat falder igen.
Langsom vending
Men det kommer til at gå langsomt, og vi vender ikke lige foreløbig tilbage til så lav en opsparing som i 2008. Dertil er der stadig alt for stor usikkerhed på især boligmarkedet. Derfor kommer stigningen i privatforbruget også til at gå langsomt, da der er ikke meget hjælp at hente fra indkomsterne.
Finansiel opsparing gik til pension
Husholdningernes opsparing kan enten være finansiel, altså ryge i banken, på pensionsordningen eller nedbringe gæld – eller den kan gå til investeringer, hvilket i praksis vil sige bygning og forbedring af boliger.
Den finansielle opspring i 2011 gik til pensionsopsparing. Modsat året før var der et ganske stort fald i de beløb, der står i banken. Netto hævede vi 45 milliarder kroner fra kontiene, og det kan man se som et tegn på, at behovet for en stor reserve til for eksempel arbejdsløshed er blevet mindre. Vi nedbragte også vores bank- og forbrugslån med 19 milliarder kroner, mens den langfristede gæld blev ved med at stige.
Alt i alt var den finansielle opsparing, som vi opgør den, på 16 milliarder kroner. Størstedelen af nettoopsparingen er stadig i form af boliginvesteringer.
Medregner pensionsafkast
I forbindelse med denne tekst - og grafen nedenfor - har vi har foretaget en korrektion af Danmarks Statistiks tal for opsparing og indkomst. Det skyldes, at når der er et højt afkast af pensionsordningerne, tæller det ikke med som en indkomst i husholdningerne. Men den skat, man skal betale af afkastet, gør. Jo højere afkast, jo lavere bliver altså den målte indkomst.
Til dette formål synes vi derfor, at det tegner et mere dækkende billede, når man korrigerer for det aspekt. I både 2010 og 2011 indbragte pensionsafkastskatten langt mere end normalt, så korrektionen giver en væsentligt højere opsparingskvote de år.
Opsparing i procent af korrigeret disponibel indkomst:
