Ny sikkerhedsløsning: eSafeIDNy sikkerhedsløsning: eSafeID

Danske Bank er i øjeblikket ved at skifte til en ny sikkerhedsløsning til Business Online – eSafeID.

eSafeID er en to-faktor-løsning, dvs. at den består af to faktorer:

  1. Noget du ved (dit personlige kodeord)
  2. Noget du har (en elektronisk nøgleviser der genererer nøgler).

Når du skal logge på Business Online med eSafeID, foregår det i to trin:

  1. Indtast dit bruger-id og dit personlige kodeord
  2. Indtast en nøgle fra din nøgleviser

Med eSafeID kan du logge på fra en hvilken som helst computer, så længe du har din nøgleviser til eSafeID med dig.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du bruger Danske Banks:

  • webbaserede løsning til at logge på Business Online, vil du i den kommende tid få mere information om den nye sikkerhedsløsning.
  • administrationsmodul i Business Online, vil du se en ændring i venstremenuen, hvor menupunktet ’Bestil pinkode’ ændres til ’Bestil ny adgang’. Under dette menupunkt får du, udover bestilling af midlertidige kodeord, mulighed for at bestille nøglevisere, som skal bruges sammen med den nye sikkerhedsløsning.
  • integrationsløsninger som f.eks. Business API eller EDISec, er der ingen ændring.


Sådan får du eSafeID

  • Du får besked på forsiden af Business Online, når det er ved at være tid til at logge på med eSafeID.
  • Du modtager den elektroniske nøgleviser til eSafeID med posten kort tid inden, du skal skifte sikkerhedsløsning.
  • Vi guider dig gennem skiftet til eSafeID i Business Online.
  • Når du har taget eSafeID i brug, er det den sikkerhedsløsning, du skal bruge fremover, og derfor kan du ikke længere bruge din nuværende sikkerhedsløsning.

 
Publiceret den 30. april 2012

Kontakt

Hovedsæde


Danske Bank
Holmens Kanal 2-12 1092 København K

Find os på et kort

Ring hele døgnet


33 44 00 00

Skriv til os Anden kontakt

Direkte kontakter for


Aktionærer Investorer Journalister Jobsøgende Leverandører Corporate Governance Corporate Responsibility