Delårsrapport 1. kvartal 2012Delårsrapport 1. kvartal 2012

Den 10. maj 2012

Pressemeddelelse: Resultat på 0,8 mia. kr. efter skat i 1. kvartal 2012

Danske Bank har offentliggjort delårsrapport for 1. kvartal 2012. Rapporten er tilgængelig på www.danskebank.com/regnskab. Her følger udvalgte hovedpunkter.

  • Danske Bank koncernen opnåede i 1. kvartal 2012 et resultat  på 1,6  mia. kr. før skat. Efter skat blev resultatet 0,8 mia. kr. Resultatet viste en fremgang på 11 pct. i forhold til 1. kvartal 2011 og var samlet set som forventet.

  • Koncernens indtægter udgjorde 12,4 mia. kr. og steg 6 pct. sammenlignet med 1. kvartal 2011. Udviklingen skyldtes primært stigende nettorenteindtægter og fremgang i handelsindtægterne.

  • Handelsindtægterne steg 8 pct. i forhold til 1. kvartal 2011. Udviklingen var tilfredsstillende og afspejlede gode markedsbetingelser.

  • Omkostningerne faldt 7 pct. i forhold til 1. kvartal 2011 primært som følge af fald i omkostninger til indskydergarantiordningen. I omkostningerne for 1. kvartal 2012 var der indeholdt en nedskrivning af rettigheder til anvendelse af navnet Sampo Bank på 0,5 mia. kr.

  • Koncernens omkostningsprogram forventes nu gennemført inden udgangen af 2013. Programmet, der blev vedtaget sidste år, skulle reducere koncernens omkostninger med ca. 2 mia. kr. og antallet af medarbejdere med ca. 2.000 i perioden 2012-2014.

  • Nedskrivninger på udlån steg markant i forhold til 1. kvartal 2011. Dog faldt nedskrivningerne fra det høje niveau i 4. kvartal 2011 blandt andet på grund af lavere nedskrivninger i Danmark og Irland.

  • Koncernen havde ultimo 1. kvartal 2012 kernekapital- og solvensprocenter på henholdsvis 16,0 og 17,6 mod 14,6 og 17,4 ultimo 1. kvartal 2011.

  • Resultatet for 2012 forventes at blive på et fortsat lavt niveau.


Ny organisation

  • Koncernen implementerer en ny organisation bygget op omkring tre nye forretningsenheder, der går på tværs af koncernens geografiske markeder: Personal Banking, Business Banking og Corporates & Institutions. Formålet med reorganiseringen er at forbedre kundefokus og skabe grundlaget for effektivisering samt forbedre de finansielle resultater.  Organisationsændringen træder i kraft den 1. juni 2012. Den finansielle rapportering vil blive tilpasset den nye organisationsstruktur med virkning fra den 1. januar 2013.

  • I National Irish Bank overføres alle udlån til erhvervs- og investeringsejendomme til en ny og særskilt enhed i banken, som vil få ansvar for en kontrolleret afvikling af denne del af udlånsporteføljen. Den øvrige del af den irske bankforretning videreføres uændret.

  • Koncernens bankaktiviteter bliver mod slutningen af året samlet under navnet Danske Bank.

  • Den nye organisation er første skridt i den nye strategi for Danske Bank koncernen, som er under udarbejdelse og ventes afsluttet ved udgangen af 3. kvartal 2012.


Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 7/2012 for yderligere information om organisationsændringen mv.

Ordførende direktør Eivind Kolding udtaler i forbindelse med regnskabet: "Initiativer på indtjeningssiden og et stærkt fokus på omkostninger har betydet fremgang i vores bankaktiviteter. Der er dog fortsat udfordringer på flere markeder, og nedskrivningerne på udlån var fortsat høje i første kvartal, selvom de er faldende i forhold til 4. kvartal 2011. Den nye organisation, vi har meldt ud om i dag, er endnu et skridt i retning af at sikre en konkurrencedygtig og værdiskabende forretningsmodel fremover."


Kontaktpersoner
Ordførende direktør Eivind Kolding, telefon 45 14 60 01
Bankdirektør Henrik Ramlau-Hansen, telefon 45 14 06 66
Chef for Investor Relations Martin Gottlob, telefon 45 14 07 92

Telekonferencen
Der holdes telekonference den 10. maj 2012 kl. 14.30.
Telekonferencen kan følges direkte på www.danskebank.com/webcast.

For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til www.danskebank.com/regnskab.

Kontakt

Hovedsæde


Danske Bank
Holmens Kanal 2-12 1092 København K

Find os på et kort

Ring hele døgnet


33 44 00 00

Skriv til os Anden kontakt

Direkte kontakter for


Aktionærer Investorer Journalister Jobsøgende Leverandører Corporate Governance Corporate Responsibility