Danske Banks bestyrelse
foreslår valg af to nye medlemmer
Danske Banks bestyrelse foreslår valg af to nye medlemmer

Den 4. februar 2010

Selskabsmeddelelse nr 1/2010

Danske Banks bestyrelse foreslår valg af to nye medlemmer

På Danske Bank koncernens generalforsamling den 23. marts 2010 vil bestyrelsen foreslå, at Michael Fairey og Ole Gjessø Andersen vælges som nye medlemmer af bestyrelsen.

Michael Fairey, 61 år,  har tidligere været ansat i blandt andet Lloyds TSB Group PLC (fra 1991). Her var han viceordførende direktør i ti år frem til sin pensionering i 2008. Ole Gjessø Andersen, 53 år, har blandt andet erfaring fra ledende stillinger hos EQT Partners (2003-2008) og SEB (1997-2003).

"Med de to nye medlemmer vil Danske Bank koncernen få tilført yderligere kompetencer inden for professionel ledelseserfaring fra betydelige internationale, finansielle virksomheder", udtaler bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen.

Samtidig udtræder to medlemmer af bestyrelsen. Henning Christophersen, 70 år, genopstiller ikke som bestyrelsesmedlem på grund af aldersgrænsen i bankens forretningsorden, og bestyrelsesmedlem Niels Christian Nielsen, 68 år, ønsker ikke at genopstille.

Dagsorden for generalforsamlingen forventes offentliggjort den 24. februar 2010.

Med venlig hilsen
Danske Bank

Kontaktperson:
Bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen, telefon 25 10 19 19.

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

Du kan altid kontakte os på tlf.: + 45 33 44 00 00. 

Se kontaktpersoner
Anden kontakt
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, DK-1092 Cph K, Tel. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, E-mail: danskebank@danskebank.com, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK.

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S is authorized by the Danish Financial Supervisory Authority. Read our terms of use and privacy statement.