Moody’s sænker
Danske Banks rating
Moody’s sænker  Danske Banks rating

Den 30. maj 2012

Selskabsmeddelelse nr.9/2012


Moody’s sænker Danske Banks rating
Moody’s Investors Service har sænket sin rating på Danske Bank koncernen i forbindelse med en større gennemgang af 114 europæiske finansielle institutter, der blev annonceret 15. februar 2012.

Som et led i en række ratingændringer for danske banker sænker Moody’s Danske Banks langsig-tede rating til Baa1 fra tidligere A2, mens den kortsigtede rating er sænket til P-2 fra P-1. Samtidig er udsigten for bankens rating forbedret fra negativ til stabil.

Moody’s skriver i sin meddelelse, at danske banker generelt opererer i et makroøkonomisk svært klima, og at bankerne har stor afhængighed af funding fra de internationale pengemarkeder. Der-udover er det fortsat Moody’s opfattelse, at den danske stats villighed til at støtte op om den dan-ske banksektor er væsentligt mindre sammenlignet med andre nordiske og europæiske lande.

Danske Bank tager ratingen fra Moody’s til efterretning, men forstår ikke Moody’s meget negative syn på den danske banksektor.

”Vi har haft en tæt dialog med Moody’s over de seneste måneder. Vi er sikre på, at Moody’s har hørt vores synspunkter, men vi mener ikke, de er reflekteret i den rating, banken har fået”, siger økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen.
Danske Bank konstaterer blandt andet, at Moody’s fortsat ser meget negativt på niveauet for sy-stemisk støtte i Danmark. Danske Bank vil imidlertid som systemisk vigtig bank uden tvivl nyde samme opbakning i Danmark som den, de øvrige systemiske banker i Norden vil møde i deres hjemland.

”I Danmark er der bred politisk opbakning til en velfungerende finansiel sektor blandt andet illu-streret af de forskellige bankpakker. Derudover har regeringen nedsat et udvalg, der vil udpege systemisk vigtige banker og definere de særlige hensyn og regler, der skal gælde for dem. Hvis Danske Bank på dette punkt ligestilles med de store banker i Norden, vil vores rating være to trin højere”, siger Henrik Ramlau-Hansen.

Danske Bank er inde i en positiv udvikling og forventer faldende tabsniveauer i de kommende år. Derudover har banken igangsat flere initiativer på omkostnings- og indtjeningssiden, der markant vil forbedre bankens indtjening og yderligere styrke kapitalgrundlaget.

Banken har et stærkt likviditetsmæssigt udgangspunkt, og med en basiskapital på 159 mia. kr. og et individuelt solvensbehov på 91 mia. kr. havde banken ved udgangen af 1. kvartal 2012 en særdeles komfortabel kapitalbuffer på 68 mia. kr.

Med venlig hilsen

Danske Bank A/S


Kontaktpersoner:
Økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, telefon 45 14 06 66
Chief Risk Officer Peter Rostrup-Nielsen, telefon 45 14 07 60

 

Kontakt

Hovedsæde


Danske Bank
Holmens Kanal 2-12 1092 København K

Find os på et kort

Ring hele døgnet


33 44 00 00

Skriv til os Anden kontakt

Direkte kontakter for


Aktionærer Investorer Journalister Jobsøgende Leverandører Corporate Governance Corporate Responsibility