Securitisation - eller securitisering - er et finansieringsværktøj, som kan anvendes til at isolere en pulje af en virksomheds finansielle aktiver fra virksomheden og finansiere den separat via kapitalmarkederne. Virksomhedens rettigheder er normalt begrænset til cashflowet fra de securitisede aktiver.
Asset-backed securities
Mange securitiseringer finansieres gennem papirer udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver. Asset-Backed Commercial Paper-finansieringsselskaber er særlige bank-sponsorerede finansieringsselskaber (SPV’er – special purpose vehicles). Danske Bank er den største nordiske sponsor for et sådant selskab. Vores ABCP-finansieringsselskab, Polonius Inc., der blev grundlagt i 2000, har hidtil securitiseret aktiver for mere end $1,8 mia. Virksomheder, der har brug for langfristet finansiering, søger adgang til obligationsmarkedet gennem securitisering og securitiserer typisk langfristede aktiver som f. eks. realkreditlån. Danske Bank har et godt grundlag for at bistå kunder, der ønsker at udnytte obligationsmarkedet, i forbindelse med securitisering.
Kundetilpasning og overskuelighed
Når vi arrangerer en securitisering, er det vores mål at skabe en struktur, der er nem at styre, og som er tilpasset til din virksomheds særlige forhold. Vi yder fuld supportservice ikke blot i de indledende strukturerings- og gennemførelsesfaser, men også i hele securitiseringsperioden.
De vigtigste fordele ved securitisering
- Adgang til kapitalmarkederne for at opnå finansiering uden at skulle have en høj bonitet.
- Valg mellem mange forskellige aktiver til securitiseringen, for eksempel handels- og kreditkorttilgodehavender, lån, lejekontrakter og realkreditlån.
- Spredning af finansieringskilder.
- Finansiering, hvor låntager kun hæfter med de aktiver, der indgår i puljen, og som derfor ikke påvirker bankkreditfaciliteter.
- Forpligtelserne er knyttet til aktivernes udvikling i stedet for til virksomhedens egen økonomiske udvikling.
- Mulighed for høj rating af gælden uafhængig af det oprindelige selskabs rating, hvilket giver betydelige fordele til virksomheder uden officiel rating.
- Normalt lavere finansieringsomkostninger end ved almindelig erhvervsfinansiering på grund af den højre rating af den udstedte gæld.
- Mulighed for forbedring af vigtige finansielle nøgletal og frigørelse af kapital, der kan anvendes mere effektivt andre steder.