Virksomheder har forskellige muligheder for at tilrettelægge finansiering af anlægsinvesteringer som for eksempel it-udstyr, maskiner, biler og bygninger. Den endelige beslutning bør afhænge af virksomhedens behov og samlede økonomiske forhold.
Lån eller kassekredit?
En tommelfingerregel er, at virksomheder anvender lån til anlægsfinansiering og finansierer deres drift med en kassekredit. Erfaringen viser, at det giver virksomheden den bedste finansieringsstruktur og den bedste beskyttelse mod likviditetsproblemer.
Det eneste argument for at finansiere anlægsinvesteringer med en kassekredit er, at det kan give fordele med hensyn til renteomkostningerne, at træk på kreditten varierer i takt med likviditetsbehovet. Men generelt er det mindre fordelagtigt at blande anlægs- og driftsfinansiering.

Banklån eller realkreditlån?
Hvis du finansierer en investering med en tidshorisont på mere end ti år, er et erhvervsrealkreditlån normalt billigere end et banklån. Med et realkreditlån kan du låne op til en bestemt procentdel af ejendommens værdi, f.eks. 60%.
Realkreditlån anbefales normalt ikke til investeringer med en tidshorisont på under ti år. Alternativerne er banklån og leasing. Banklån har den fordel, at der ikke er lovkrav vedrørende tilbagebetaling af hovedstol og sikkerhedsstillelse.
Låne eller lease?
Leasing kan give en større fleksibilitet end lån og selvfinansiering. Det er navnlig populært i nystartede virksomheder og hos andre, der oplever kraftig vækst. Med den leasingtype, der kaldes driftsleasing, er leasingfirmaet forpligtet til at vedligeholde driftsudstyret.
Danske Leasing og Nordania Leasing er koncernens udbyder af leasingydelser.