Danske Bank-koncernen kan hjælpe med finansieringen af anlægsudstyr og projektrelaterede varer og tjenesteydelser. Vi forlanger normalt, at importørens bank eller en anden acceptabel bank garanterer importørens betalingsforpligtelse.
For at kunne tilbyde eksportfinansiering, får Danske Bank-koncernen ofte en garanti hos et eksportkreditinstitut som f.eks. Eksport Kredit Fonden. Formålet med disse organisationer er at sørge for konkurrencedygtige vilkår for eksportører ved at udstede garantier til dækning af ekstraordinære risici.
Udstedelsen af sådanne garantier er underlagt en række generelle betingelser fastsat af OECD. Dette er de vigtigste.
- Salget skal vedrøre kapitaludstyr og projektrelaterede varer og tjenesteydelser.
- Importøren skal betale mindst 15% af eksportkontraktsummen på forhånd.
- Mens 85% af eksportkontraktsummen kan eksportfinansieres, kan den garanterede finansiering også inkludere visse omkostninger til etablering af finansieringen, som f.eks. den garantipræmie, der skal betales til et eksportkreditinstitut, samt 30% af de lokale omkostninger, som afholdes i importørens land.
- Den maksimale periode mellem afdragene er seks måneder.
- Andelen af eksport fra eksportørens hjemland skal være mindst 20-50% afhængig af importørens land, og hvilket eksportkreditinstitut der er involveret. De nordiske eksportkreditinstitutter ser som regel på den nationale økonomiske interesse, der er forbundet med eksportkontrakten.