LitauenLitauen

På de to faneblade herunder finder du nyttige informationer om det litauiske marked og afvikling af litauiske værdipapirer.

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

Securities Services
Holmens Kanal 2-12
1092 København K

Se kontaktpersonerAnden kontakt
 

Vilnius’ Fondsbørs, som nu er en del af det baltiske marked på OMX – Den Nordiske Børs, er grundlagt af staten og er hovedsageligt en selvregulerende enhed, dog er den under tilsyn af Litauens værdipapirkommission.

CSDL – Litauens værdipapircentral
Lietuvos Centrinis Vertybiniu Popieriu Depozitoriumas (CSDL) er Litauens værdipapircentral. Den er central depotbank for alle aktier og gældspapirer, der handles på det offentlige marked i Litauen via børsmæglere. Værdipapirer opbevares udelukkende i elektronisk form og kan ikke ændres til fysiske papirer.

Vilnius’ Fondsbørs
I oktober 1992 blev den litauiske regerings forslag om foreløbige bestemmelser for udstedelse og offentlig handel med værdipapirer og for fondsbørsen vedtaget. I maj 2001 satte børsen formelt samarbejdet med den nordiske alliance NOREX i bero. I december 2004 godkendte privatiseringskommissionen et privatiseringsprogram for salget af 54,47% af aktierne på Vilnius’ Fondsbørs og 32% af aktierne i Litauens værdipapircentral. I maj 2004 afsluttede OMHEX, Nordeuropas største værdipapirmarkedoperatør, og den litauiske fond for statslige ejendomme (SPF) handlen på en sådan måde, at OMHEX købte 44,30% af aktierne i Vilnius' Fondsbørs og 32% af aktierne i Litauens værdipapircentral.

Fremtiden for det baltiske værdipapirmarked – aftalen om fælles markedsføring og børsnotering mellem de tre baltiske markeder – er uklar efter Estlands og Letlands beslutning om at tilslutte sig HEX Group.

Beskatning
Udbytte, der udbetales af et selskab hjemmehørende i Litauen til en valutaudlænding, beskattes med 15%. Der foretages ikke beskatning, hvis modtageren i mindst 12 måneder har ejet mindst 10% af kapitalen og de stemmeberettigede aktier i det litauiske selskab. Denne undtagelse gælder ikke for selskaber, der er registreret i et lovmæssigt udpeget lavbeskatningsområde. En gældende dobbeltbeskatningsaftale kan betyde en reduktion i beskatningen af udbetalt udbytte. Renteudbetalinger fra et selskab, der er registreret i Litauen, til udenlandske selskaber beskattes med 10%.

Investeringsbegrænsninger
Alle værdipapirer, der handles på børsen, kan erhverves af udenlandske investorer. Udenlandske investorer må ikke købe aktier i selskaber, hvis primære forretningsområde er relateret til forsvar, medicinalvirksomhed eller lotterier, men sådanne enheder er normalt ikke børsnoteret.

Udenlandske investorer, der ønsker at erhverve 10% eller mere af aktierne i en litauisk bank, skal indhente forudgående godkendelse fra centralbanken, en proces som normalt tager en måned. Det er investors ansvar at søge om og opnå denne godkendelse. Hvis en investor utilsigtet erhverver mere end 10% af aktierne uden at have fået centralbankens godkendelse, kan centralbanken sætte køberens stemmerettigheder ud af kraft.

Grænserne for hvornår aktieposter er betydelige, er sat ved 10%, 20%, 25%, 33%, 50%, 66% og 75% af den samlede cirkulerende aktiekapital. Den kompetente ejer skal underrette værdipapirkommissionen og udsteder om erhvervelse af betydelige aktieposter senest syv dage efter at have overskredet den pågældende grænse.

Kom videreKom videre

Download brochure

Læs vores brochure Your Nordic Custodian (328 KB) (engelsk).

Download Adobe Reader® for at læse pdf-filer.

Thomas Murray rating

Download Thomas Murrays ratingrapport om Danske Banks depotservice (382 KB) (engelsk).

Download Adobe Reader® for at læse pdf-filer.

Læs om Thomas Murray.