Kapitalkravsdirektivet (CRD) er et EU-direktiv, der fastlægger reglerne for kreditinstitutters kapitaldækning. Direktivet er udarbejdet på baggrund af Basel II, der er et sæt internationale guidelines for kreditinstitutters kapitaldækning. Kapitalkravsdirektivet erstattede de daværende regler i 2007 (Basel I).
Der er i juli 2011 fremsat forslag til en revision af CRD (CRD IV) baseret på bl.a. de nye Basel III standarder. Det forventes, at det nye regelsæt - som endnu ikke er vedtaget - træder i kraft i 2013.
Nedenstående er en beskrivelse af det nuværende Kapitalkravsdirektiv.
Kapitalkravsdirektivet gør det muligt at vælge mellem forskellige metoder til at opfylde kapitaldækningskravene. Nøgleområder i direktivet er bredere risikostyring, fleksibilitet og større risikofølsomhed.
Direktivet giver mulighed for en tættere sammenhæng mellem pengeinstitutternes interne risikostyringsmodeller og de kapitaldækningsmodeller, som direktivet og tilsynsmyndighederne stiller krav til. Det bidrager til et mere smidigt og fleksibelt tilsyn med pengeinstitutterne.
Princippet i direktivet er, at mere kreditværdige kunder kræver en lavere kapitaldækning end kunder, der er mindre kreditværdige. Reglerne indebærer således en tættere forbindelse mellem den faktiske risiko og kapitalbelastningen.
De tre søjler
Kapitalkravsdirektivet bygger på en struktur med tre søjler, som vist i figuren nedenfor:
- Søjle I: Beregning af mindstekapitalkrav
Søjle I omfatter generiske regler for beregning af kredit-, markeds- og operationel risiko til opgørelse af et pengeinstituts risikovægtede aktiver. Søjle I fastsætter desuden det kapitalkrav, der som minimum gælder for pengeinstitutterne. Kapitalkravet udgør 8 procent af de risikovægtede aktiver.
- Søjle II: Tilsynsproces
Søjle II angiver rammerne for tilsynsprocessen (SREP) og fastlægger en ramme for pengeinstitutternes interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet (ICAAP). Søjle II omfatter risici i et pengeinstitut i bredere forstand, herunder risici, der ikke er defineret under Søjle I (f.eks. forretnings-, pensions- og koncentrationsrisici samt pengeinstituttets situation og forventninger i øvrigt). Desuden indeholder søjle II stresstests.
- Søjle III: Markedsdisciplin/oplysningsforpligtelse
Søjle III omfatter en lang række oplysningsforpligtelser. Hensigten er at øge markedsdisciplinen ved at give eksterne interessenter et bedre indblik i pengeinstitutternes kapitaldækningsopgørelse og institutternes procedurer herfor.
Overgangsregler for potentielle kapitallempelser
Der er indført grænser for, hvor stor kapitallempelsen kan blive for de banker, der har valgt at benytte de avancerede metoder for kreditrisiko.. Overgangsreglerne er gældende frem til ultimo 2012.
Grænserne er baseret på kapitalkravet i henhold til Basel I og fremgår af tabellen nedenfor.
| År |
Standard institut |
IRB Institut |
| 2008 |
- |
10 pct. |
| 2009 |
- |
20 pct. |
| 2010 |
- |
20 pct. |
| 2011 |
- |
20 pct. |
| 2012 |
- |
20 pct. |
Historisk udvikling i internationale standarder for kapitaldækning og EU implementeringen
Nedenstående tabel giver et overblik over kapitaldækningsreglerne fra Basel-Komiteen i historisk perspektiv:
| Juli 1988 |
Basel I indførte risikovægtning og aktiviteter uden for balancen. |
| Januar 1996 |
Målinger af markedsrisikoen blev indført på forskellige områder, bl.a.:
Kursrisiko på valuta
Renterisiko (speciel og generel) |
| Juni 1999 |
Offentliggørelse af det første oplæg til Basel II, baseret på tre søjler:
Søjle I: Mindstekapitalkravet
Søjle II: Tilsynsprocessen
Søjle III: Markedsdisciplin |
| 2005 |
Endelig godkendelse af direktivet |
| Januar 2007 |
Indførelse af det nye kapitalkravsdirektiv:
Overgangsperioden begynder |
| December 2010 |
Offentliggørelse af Basel III |
| Juli 2011 |
Europa-Kommissionens forslag til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) |
| Primo 2013 |
Forventet ikrafttrædelse af CRD IV. |
Senest opdateret: 28-11-2011