Det nye kapitalkravsdirektiv gør det muligt at vælge mellem forskellige metoder til at opfylde kapitaldækningskravene. Nøgleområder i direktivet, som blev implementeret fra januar 2007, er bredere risikostyring, fleksibilitet og større risikofølsomhed. Der vil være en overgangsperiode indtil 2010.

Med indførelsen af direktivet har tilsynsmyndighederne taget et vigtigt skridt til at fjerne den forskel, der er mellem pengeinstitutternes interne modeller og tilsynsmyndighedernes kapitalkrav og kapitaldækningsmodeller. Muligheden for at anvende interne modeller vil medvirke til et mere smidig og fleksibel tilsyn og kapitaldækning. Standardmodeller, der er udarbejdet af tilsynsmyndigheder, er ofte "bakspejlsmodeller", og det tager normalt adskillige år, før de er klar.
Fremover vil det blive sådan, at meget kreditværdige kunder vil kræve en langt lavere kapitaldækning end kunder med en lavere kreditvurdering. De nye regler vil derfor skabe en tættere forbindelse mellem den faktiske risiko og kapitalbelastningen. Desuden vil det officielle kapitalkrav ligger mere på linje med den økonomiske kapital, som anvendes til intern styring af performance og risiko.
De tre søjler
Kapitalkravsdirektivet bygger på en struktur med tre søjler, som vist i figuren nedenfor:

- Søjle I: Beregning af mindstekapitalkrav Søjle I omfatter de generiske regler for beregning af kredit-, markeds- og operationel risiko. Søjle I fastsætter også minimumskrav til lovpligtig kapital.
- Søjle II: Tilsynsproces Søjle II angiver rammerne for tilsynsprocessen og fastlægger en ramme for yderligere kapitalkrav på baggrund af det enkelte pengeinstituts situation og forhold. Søjle II omfatter også risici, der ikke er defineret under Søjle I (dvs. koncentrations-, korrelations- og migrationsrisici) samt stresstests.
- Søjle III: Markedsdisciplin/oplysningsforpligtelse Søjle III omfatter krav til de oplysninger, der skal offentliggøres. Fremover skal pengeinstitutterne give eksterne interessenter et bedre indblik i deres risikostyring og oplysning om boniteten og sammensætningen af porteføljerne.
KapitalgrænserVed at indføre kapitalgrænser for de banker, der vælger at benytte de avancerede metoder for beregning af
kredit risiko har tilsynsmyndighederne sikret sig, at kapitallempelsen vil ske gradvist. Grænserne, som afhænger af valgt metode, fremgår af tabellen nedenfor.
| 2007 |
- |
5 |
- |
| 2008 |
- |
10 |
10 |
| 2009 |
- |
20 |
20 |
| 2010 |
- |
100 |
100 |
Grænserne er baseret på kapitalkravet i henhold til Basel I. En bank, der vælger at benytte den simple interne ratingbaserede metode, kan derfor frigive 5% af sit kapitalkrav i henhold til Basel I i 2007, yderligere 5% i 2008 og yderligere 10% i 2009. Det fulde udbytte af direktivet vil ikke komme før i 2010