Ofte stillende

• Ændrede markedsforhold:
  Den finansielle sektor er blevet langt mere international.
  
• Forbedrede teknikker til risikostyring:
  Mange banker har indført meget avancerede risikostyringsteknikker, som gør de statiske og brede regler i Basel I utilstrækkelige. Basel I indfanger og afspejler ikke de virkelige risikoforhold i bankerne.
  
• Lovbestemt dialektik:
  Med indførelsen af kapitalkravsdirektivet har tilsynsmyndighederne taget et vigtigt skridt til at fjerne den forskel, der er mellem pengeinstitutternes interne modeller og tilsynsmyndighedernes kapitalkrav og kapitaldækningsmodeller. Muligheden for at anvende interne modeller vil medvirke til et mere smidigt og fleksibelt tilsyn og kapitaldækning. Standardmodeller, der er udarbejdet af tilsynsmyndigheder, er ofte "bakspejlsmodeller", og det tager normalt adskillige år, før de er klar.

Hvad er de væsentligste forskelle mellem Basel I og Basel II?
Basel II bygger på Basel I, men bortset fra definitionen af kapital og mindskekapitalkravet er der ikke mange ligheder mellem dem. Baselkomitéen ønsker dog stort set at bevare det nuværende kapitalniveau i banksektoren.

Der er væsentlige forskelle mellem de to regelsæt. Forskellene er skitseret i følgende figur:



Basel II indfører anvendelse af interne modeller til risikovurdering; standardiserede regler, der bedre afspejler den faktiske risiko; operationel risiko; og bedre dækning af aktiv-securitisation.

Søjle II (Tilsynsprocessen) og Søjle III (Markedsdisciplin) er også nye elementer.

Hvornår implementeres kapitalkravsdirektivet?
Implementeringen af direktivet sker trinvist.

Vil der være nogen begrænsninger i kapitallempelsen, når kapitalkravsdirektivet indføres?
Ja, der vil være nogle begrænsninger i kapitallempelsen.

Ved at indføre kapitalgrænser for de banker, der vælger at benytte de avancerede metoder for beregning af kredit risiko, har tilsynsmyndighederne sikret sig, at kapitallempelsen vil ske gradvist. Grænserne, som afhænger af valgt metode, fremgår af tabellen nedenfor. 

Grænserne er baseret på kapitalkravet i henhold til Basel I. En bank, der vælger at benytte den simple interne ratingbaserede metode, kan derfor frigive 5% af sit kapitalkrav i henhold til Basel I i 2007, yderligere 5% i 2008 og yderligere 10% i 2009. Det fulde udbytte af direktivet vil ikke komme før i 2010.

Vil bankerne kunne drage fordel af spredning mellem forskellige typer af risici?
De risikovægtede aktiver for kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko skal summeres til et samlet mål for de risikovægtede poster. I Danmark har man endnu ikke besluttet, om det skal være tilladt at tage korrelation mellem forskellige risikotyper med i betragtning, når de tre tal summeres. Det engelske finanstilsyn (FSA) anbefaler, at der ikke justeres for korrelationen mellem forskellige risikotyper. Det danske finanstilsyn har endnu ikke taget endelig beslutning om, hvad de anbefaler.

Vil Danske Bank få en kapitallempelse, når kapitalkravsdirektivet indføres?
Banken har i løbet af 2006 etableret den fremtidige, interne proces for vurdering af det fremadrettede kapitalbehov, Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP), som foreskrives af CRD. Bestyrelsen godkendte i december 2006 den første ICAAP rapport for koncernen.

Bankens hidtidige arbejde med den interne ratingbaserede metode har taget udgangspunkt i at risikoparametrene, der indgår ved opgørelsen af søjle I, er estimeret som langsigtede gennemsnit ved anvendelse af 5-7 årige tidshorisonter; medens risikoen ved sjældnere forekommende konjunktursituationer blev dækket ved anvendelse af relevante stress scenarier under søjle II. Dette medfører, at de risikoparametre, der har været anvendt ved estimering af søjle I, er observationer fra et relativt gunstigt konjunkturforløb.

ICAAP rapporten bekræfter, at koncernen samlet set kan forvente et noget lavere kapitalbehov efter CRD. De lavere risikovægtede aktiver under Søjle I skyldes især, at det hidtidige regelsæt har overvurderet risikoen på koncernens krediteksponering, hvilket er særligt udtalt for koncernens udlån mod sikkerhed i fast ejendom som har en betydeligt lavere risikovægt under CRD.

Såfremt IRB-metoden anvendes på de regnskabstal der blev offentliggjort ved årsregnskabet for 2007, ville de risikovægtede aktiver (søjle 1 og søjle 2) ved fuld implementering i 2010, falde med 23 procent.

Koncernens målsatte kapital vil tage udgangspunkt i minimumskapitalkravet under søjle I samt tillæg fra søjle II, herunder stress test og ratingambition. Betydningen af de nye regler i forhold til koncernens kapitalstyring og finansielle målsætninger er beskrevet nærmere i årsrapporten for 2007.

For at sikre at koncernen har tilstrækkelig kapital, også efter et negativt konjunkturscenarie, indgår der en række stresstests i ICAAP processen. Koncernens risikoportefølje udsættes i den forbindelse for stress, der i sværhedsgrad er værre end konjunkturforløbet i starten af 1990’erne. Det forøgede kapitalbehov, der fremkommer som følge af denne stresstest, indgår som en del af søjle II kapitalbehovet.

Til beregning af de risikovægtede aktiver i søjle I (efter CRD) anvendes blandt andet interne risikoparametre. Disse er estimeret konservativt ud fra det nuværende gunstige konjunkturforløb.

Danske Banks kapitalpolitik, som blandt andet har til hensigt at sikre, at koncernens kapital understøtter væksten i forretningen og ønsket om at bevare koncernens ratings, kræver at koncernen holder en merkapital i forhold til lovkravet. Denne politik er uændret, og Danske Bank vil også fremover besidde en merkapital i forhold til lovkravet.

Er der nogen strukturelle faktorer, der vil være til fordel for Danske Bank med hensyn til kapitalkravet?
Der er en række forskellige faktorer, der er fordelagtige for Danske Bank ved indførelsen af de nye kapitaldækningsregler:

• En betydelig portefølje af realkreditudlån med meget lavt forventet tab over en konjunkturcyklus (2 bp)
• God spredning af kreditrisikoen på lande, kundesegmenter og brancher
• Stor og stabil intern kapitaldannelse
  
• God risiko-, kapital og performancestyring
  

Koncernens kreditrisiko er reduceret i de seneste år som følge af en relativ forøgelse af realkredit- og realkreditlignende lån med lav risiko. Engagementer med udvalgte globale finansielle institutioner med høj kreditværdighed er udvidet i samme periode, og der indgås i større grad aftaler om collateral management og netting.

Samtidigt med købet af Sampo Bank sænkede Danske Bank sin målsætning for kernekapital fra 6,5-6,0 til 6,0-5,5. Ændringen var drevet af de forventede effekter af implementeringen af CRD. Læs mere om Sampo handlen og dens indflydelse på kapitalen i Danske Bank.

Til toppen


Søjle I