Risikoen for tab, fordi der sker ændringer i eksterne forhold eller begivenheder, som skader bankens image eller den operationelle indtjening. I forretningsrisiko indgår endvidere "Strategic Risk" og "Reputational Risk", som er risikotyper, tilsynsmyndighederne kan kræve kapitaldækket i de kommende kapitaldækningsregler.
G
G10
De 13 lande der er medlem af Basel-komitéen: Belgien, England, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Canada, Luxembourg, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og USA.
Gruppe 1-banker
Banker der opfylder følgende tre kriterier:
- Banken her en kernekapital på over 3 mia. euro
- Banken har en god risikospredning
- Banken driver bankvirksomhed i flere lande
Gruppe 2-banker
Banker der ikke er i Gruppe 1-banker
Til toppen
H
Haircut
Faktor der reducerer den estimerede værdi af en given sikkerhed. Haircut kvantificerer omkostningerne i forbindelse med salg af sikkerheden og risikoen for, at værdien af sikkerheden falder. Haircut estimeres for alle sikkerhedstyper.
Til toppen
I
Intern procedure for vurdering af kapitalbehov (ICAAP)
Et væsentligt element i Søjle II, hvis formål er at dække de risici, der ikke dækkes af de generelle regler i Søjle I. ICAAP påser, at ledelsen:
- i tilstrækkelig grad identificerer og måler bankens risici
- sørger for, at banken har tilstrækkelig intern kapital i forhold til sin risikoprofil
- anvender ordentlige risikostyringsystemer og videreudvikler dem
Ifølge kapitalkravsdirektivet bør bankerne 'eje', udvikle og styre deres ICAAP. Tilsynsmyndighederne bør ikke diktere en procedure. De skal derimod gennemgå og vurdere både ICAAP og kvaliteten af de interne ledelsesprocedurer, som ICAAP er en del af.
Til toppen
K
Kapitalgrænser
Ved at indføre kapitalgrænser for de banker, der vælger at benytte de avancerede metoder for beregning af kredit risiko, har tilsynsmyndighederne sikret sig, at kapitallempelsen vil ske gradvist. Grænserne, som afhænger af valgt metode, fremgår af tabellen nedenfor.
| 2007 |
- |
5 |
- |
| 2008 |
- |
10 |
10 |
| 2009 |
- |
20 |
20 |
| 2010 |
- |
100 |
100 |
Grænserne er baseret på kapitalkravet i henhold til Basel I. En bank, der vælger at benytte den simple interne ratingbaserede metode, kan derfor frigive 5% af sit kapitalkrav i henhold til Basel I i 2007, yderligere 5% i 2008 og yderligere 10% i 2009. Det fulde udbytte af direktivet vil ikke komme før i 2010.
Kapitalkravsdirektivet / CRD (Capital Requirements Directive)
Det reviderede EU-direktiv 2000/12 som blev godkendt af Rådet oktober 2005. Baseret på Basel II Akkordatet.
Konverteringsfaktor
Kapitalkravsdirektivets definition i artikel 4, stk. 28: Forholdet mellem det aktuelle ikke-trukne beløb vedrørende en forpligtelse, som vil være trukket og dermed indgå som en balanceført post ved misligholdelse, og det aktuelle ikke-trukne beløb. Forpligtelsen skal opgøres med det tilsagte beløb, medmindre det bevilgede men ikke tilsagte beløb er højere.
Kreditrisiko
Risikoen for tab, fordi en modpart helt eller delvist misligholder sine betalingsforpligtelser. Denne type risiko er normalt den største risiko for detailbanker. Under kreditrisiko hører landerisiko og afviklingsrisiko.
- Landerisiko er risikoen for tab på grund af de økonomiske eller politiske forhold i et land. Landerisikoen omfatter også risiko for nationalisering, ekspropriation og gældsrestruktureringer.
- Afviklingsrisiko er den risiko, der opstår, når betalinger afvikles blandt andet ved handel med værdipapirer og derivater. Der tales om en risiko, fordi betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er gået ind på bankens konti.
Til toppen
M
Markedsrisiko
Risikoen for tab, fordi markedsværdien af koncernens aktiver og passiver og off balance-forretninger ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene. Under markedsrisiko hører rente-, valuta- og aktierisiko.
- Renterisiko er risikoen for tab, som følge af at renten stiger eller falder.
- Valutarisiko er risikoen for tab på koncernens positioner i fremmed valuta, når valutakurserne ændrer sig.
- Aktierisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurser.
Til toppen
O
Operationel risiko (event risk)
Operationel risiko - eller event risk, som det også kaldes - er risikoen for tab på grund af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne procedurer eller menneskelige eller systemmæssige fejl. Det kan også være tab som følge af eksterne begivenheder.
Til toppen
P
Point in time-vurdering
En vurdering baseret på de gældende markedsforhold. En point in time-vurdering kan sammenholdes med en "through the cycle"-vurdering, som er baseret på et helt konjunkturforløb. De to begreber anvendes ved kreditvurdering af låntagere. "Through the cycle"-vurderinger anvendes af ratingbureauer.
Procyklikalitet
I kapitalkravssammenhæng dækker begrebet det forhold, at kravet til lovpligtig kapital stiger i økonomiske nedgangsperioder og falder i økonomiske opgangsperioder. Dette kan medførte, at bankerne begrænser deres udlån i en recession og dermed forstærker den.
Til toppen
Q
QIS (Quantitative Impact Study)
QIS er kvantitative undersøgelser, der er udført for at få en indikation af det fremtidige kapitalniveau i banksektoren. QIS har også bidraget til yderligere kalibrering af Basel II rammerne. Man har gennemført fem QIS.
Til toppen
R
Risikojusteret afkast af økonomisk kapital
Siden 1999 har det risikojusterede afkast af økonomisk kapital (risk-adjusted return on economic capital (RAROC)) sammen med rapporteringssystemet været en vigtig faktor i koncernens kapital- og finansstyring.
Ved forberedelserne til indførelsen af de nye kapitaldækningsregler, har koncernen haft stor fordel af sine erfaringer med RAROC-metoden. Men RAROC-metoden vil blive erstattet af ROAC ved indførelsen af direktivet.
Risikoreduktion / CRM (Credit Risk Mitigation)
Kapitalkravsdirektivets definition i artikel 4, stk. 30: Teknikker der anvendes af et kreditinstitut for at reducere kreditrisikoen i forbindelse med en eller flere faciliteter, som kreditinstituttet fortsat har.
Risikovægtede poster (gns.)
Den gennemsnitlige værdi af aktiver og poster uden for balancen beregnet i henhold til Finanstilsynets kapitaldækningsregler.
Risikovægtede poster (ult.)
Værdien ved udløbet af regnskabsperioden af aktiver og poster uden for balancen beregnet i henhold til Finanstilsynets kapitaldækningsregler.
Til toppen
S
Sandsynligheden for misligholdelse / PD (Probability of Default)
Kapitalkravsdirektivets definition i artikel 4, stk. 25: Sandsynligheden for at en modpart misligholder sine forpligtelser inden for de næste år. På engelsk kaldes parametret også "Expected Default Frequency" (EDF).
Simpel intern ratingbaseret metode for kreditrisiko / Internal Rating Based (IRB) Approach, Foundation
Simpel intern ratingbaseret metode for kreditrisiko / Internal Rating Based (IRB) Approach, FoundationEn avanceret metode godkendt af tilsynsmyndighederne til estimering af kreditrisici. Metoden er baseret på bankens egne data for PD og på eksterne data for LGD og EAD. Den må anvendes fra 1. januar 2007.
Standardmetoden for kreditrisiko
Standardmetoden for kreditrisiko blev indført i Basel I (1988) og omfatter fire forskellige risikoklasser: 0%, 20%, 50% og 100%. Direktivet udskifter alle klasserne med et mere nøjagtigt grundlag, der bygger på ratings fra et eksternt ratingbureau, som overholder strenge kriterier.
Standardmetoden for markedsrisiko
Standardmetoden blev indført i Danmark i 1996 på grundlag af forslaget fra april 1995. Metoden bygger på en opdeling af risikoen på fire risikoklasser:
- rentepositioner
- aktiepositioner
- valutapositioner og
- råvarepositioner
med særskilte beregningsmetoder for hver aktivklasse. Kapitalkrav for renterisiko og aktierisiko beregnes kun for positionerne i handelsbeholdningen, hvorimod kapitalkrav for valutarisiko og råvarerisiko beregnes for bankens samlede positioner.
Kapitalkrav for rentepositioner beregnes på baggrund af rentefølsomheden med en standard, der indeholder en række forudsatte volatiliteter i rentekurven og yderligere krav for rentekurvsrisiko. Kapitalkravet beregnes for hver valuta. Kapitalkrav for aktierisiko beregnes for bankens positioner i de enkelte aktier. Kravet for valutarisiko beregnes som en procentdel af bankens netto uafviklede positioner i hver valuta. Kapitalkrav for råvarerisiko beregnes som en procentdel af bankens uafviklede position i hver valuta plus et krav for løbetidsmismatch på kontrakterne.
Standardindikatormetoden
Standardindikatormetoden bygger på én indikator men forskellige vægte, beta-faktorer, for forskellige forretningsområder, f.eks. privatkunder og erhvervskunder. For at beregne kapitalkravet ganger banken en bestemt indikator med beta-faktoren for de enkelte forretningsområder. Summen af kapitalkravene for de forskellige forretningsområder anvendes til beregning af kapitalkravet.
StresstestStresstests er vigtige værktøjer til analyse af en banks risikoprofil. Stresstests identificerer de væsentligste risikodrivere og analyserer virkningen af væsentlige negative påvirkninger af disse risikodrivere. Virkningerne kan måles både på resultatet og i balancen.
Danske Bank har siden 2005 med jævne mellemrum gennemført et antal stresstests for hele koncernen. Disse tests viser, hvordan koncernen vil klare sig, hvis den udsættes for en række forskellige økonomiske stød gennem en periode på 3-5 år.
Læs mere om Danske Banks
stresstests.
Søjle I
De generelle regler, der dækker de risici, som en gennemsnitsbank vil have. I
Søjle II tages der højde for de enkelte institutters individuelle risici. Søjle I indeholder regler vedrørende vurdering af tre væsentlige risikotyper:
- Kreditrisiko
- Markedsrisiko
- Operationel risiko
Søjle I fastlægger også lovgivningens minimumskapitalkrav.
Læs mere om
Søjle ISøjle IIRammerne for tilsynsprocessen og for yderligere kapitalkrav på baggrund af det enkelte pengeinstituts situation og forhold. Søjle II omfatter også risici, der ikke er defineret under Søjle I (dvs. koncentrations- og residualrisiko) samt stresstests. Et af de væsentligste formål med Søjle II er at motivere bankerne til at sætte interne mål for kapitaldækningen, som passer til den enkelte banks forretning og risiko.
Læs mere om
Søjle II.
Søjle IIIEn række anbefalinger og krav om forøget og forbedret information. Fremover skal institutionerne give eksterne interessenter langt flere oplysninger om risikostyring samt om boniteten og sammensætningen af porteføljerne.
Læs mere om
Søjle III.
Til toppen
T
Tab givet misligholdelse / LGD (Loss Given Default)
Kapitalkravsdirektivets definition i artikel 4, stk. 27: Forholdet mellem tabet på et engagement ved en modparts misligholdelse og det beløb, der er udestående ved misligholdelsen.
Through the cycle-vurderingEn vurdering baseret på et fuldt konjunkturforløb. Denne type vurdering kan sammenholdes med en "point in time"-vurdering, som er baseret på de gældende markedsforhold. De to koncepter anvendes ofte ved rating af låntagere. "Through the cycle"-vurderinger anvendes ofte af ratingbureauerne.
Til toppen
U
Use testDet er et absolut krav fra tilsynsmyndighederne, at de parametre (PD, LGD og EAD), der anvendes i metoderne, også anvendes i bankens almindelige drift f.eks. i kreditbevillingsprocessen, ved beslutninger om risikostyring og god selskabsledelse og i andre sammenhænge. Visse mindre afvigelser accepteres, men normalt bør bankerne anvende de samme IRB-parametre, både når de beregner mindste kapitalkravet, og når de tager beslutninger vedrørende den interne styring.
Til toppen
Ø
Økonomisk kapitalDen kapital der er nødvendig for med 99,99 pct. sandsynlighed at kunne dække de statistisk set maksimale tab inden for et år. Ved beregning af økonomisk kapital indgår kreditrisiko, markedsrisiko, eventrisiko, forretningsrisiko og forsikringsrisiko.
Til toppenSenest opdateret: 31-01-2008