Udviklingsarbejdet er forankret i en udviklingsplan baseret på koncernens overordnede strategi og forretningsplan. Den aktuelle udviklingsplan er især præget af integrationen af Sampo Bank samt en række EU-harmoniseringer, som f.eks. de nye kapitaldækningsregler MiFID, og SEPA, hvor vejen banes for en række nye muligheder på bankmarkederne. Automatiseringen af processer og hermed en øget digitalisering og selvbetjening er også blandt fokusområderne for koncernens samlede udviklingsplan.
Planen justeres hvert kvartal, så den til enhver tid er tilpasset koncernens behov og markedsforhold.