Udviklingsorganisationen er en del af koncernens fælles servicecenter, Shared Services Centre (SSC), som består af to områder – support og udvikling. Supportområdet består af en række centrale administrative områder, bl.a. Transaction Services der ansvarlig for den daglige afvikling af koncernens transaktioner.
Udviklingsorganisationen har ca. 2.000 medarbejdere fordelt på fire udviklingscentre i Ejby, Brabrand, Lyngby og Nykøbing F.
Af den danske medarbejderstab er en tredjedel kvinder, og lidt over en fjerdedel har en akademisk uddannelse.
Udviklingsorganisationen er inddelt i fem udviklingsområder, hvor ansvaret for vedligehold og udvikling af de enkelte systemer på platformen er placeret.
Consultancy Services er udviklingsorganisationens in-house konsulenthus. Afdelingen råder over ressourcer inden for projektledelse, proces, it-udvikling, forretningsudvikling og test, hvor de enkelte ressourcer allokeres til projekter i kortere og længere tid.
IT Infrastructure & Service Management er ansvarlig for koncernens driftsrelaterede aktiviteter, herunder samarbejdet med IBM samt udviklingen af koncernens teknologiske platforme.
Programme Management er ansvarlig for den tekniske integration af Sampo Bank, der finder sted i påsken 2008.
IT Development Processes & Tools tilvejebringer koncernens udviklingsplatform ved at levere udviklingsværktøjer og -processer samt kompetenceudvikling til den øvrige udviklingsorganisation.
Udviklingsorganisationen i Indien og Finland
I 2006 skrev koncernen kontrakt med ITC Infotech i Bangalore, Indien om oprettese af Development Center India. Og i 2007 indgik koncernen kontrakt med Primasoft i Helsinki, Finland om oprettelse af Development Center Finland. Koncernen har ca. 200 udviklere i Indien samt 60 udviklere i Finland. De finske medarbejdere har alle tidligere arbejdet med Sampo Banks systemer.
Senest opdateret: 05-10-2007