Her kan du læse mere om følgende emner:
Danske Bank1. Hvad er Danske Bank-koncernens vision og mission?
Danske Bank-koncernens vision er "en platform - exceptionelle brands" og vores mission er at være den "bedste lokale finansielle partner".
Se, hør og læs mere om vores
vision og mission.
2. Hvornår blev Danske Bank etableret?
Danske Bank A/S blev grundlagt i 1871 og er siden fusioneret med andre pengeinstitutter. I 1990 fusionerede banken med Handelsbanken (grundlagt i 1873) og Provinsbanken A/S (grundlagt i 1846). I efteråret 2000 blev RealDanmark A/S, som var moderselskab for Realkredit Danmark A/S (grundlagt i 1851), og pengeinstituttet BG Bank A/S, (grundlagt i 1857) en del af Danske Bank-koncernen.
Historisk tidslinje
Se Danske Bank-koncernens
historie i ord og billeder.
3. Hvad er Danske Banks kapitalmålsætninger?
Danske Banks kapitalstyring sker efter følgende overordnede målsætninger:
| Kapital |
30. sep. 2008 |
1. jan. 2008 |
| Kernekapitalprocent |
10,0 |
8,7 |
| Solvensprocent |
13,9 |
12,6 |
Læs mere om Danske Banks finansielle målsætninger.
4. Hvad er Danske Banks hjemmemarked?
Danske Banks hjemmemarked er Nordeuropa. Gennem overtagelser har Danske Bank i de senere år styrket sin position i Norden. I 1997 overtog koncernen Östgöta Enskilda Bank i Sverige og i 1999 Fokus Bank i Norge. Banken er også repræsenteret i Hamborg, Luxembourg samt Warszawa og har derudover repræsentationskontorer i Frankrig og Spanien.
I december 2004 indgik Danske Bank en aftale med National Australia Bank om at købe Northern Bank (www.northernbank.co.uk) i Nordirland og National Irish Bank (www.nationalirishbank.ie) i Irland. Handlens gennemførelse var betinget af godkendelser fra relevante myndigheder samt fra EU. Den 28. februar 2005 var samtlige godkendelser modtaget.
I november 2006 indgik Danske Bank en aftale om at købe Sampo Bank (www.sampobank.com) i Finland. Handlen blev godkendt af myndighederne i EU den 30. januar 2007 og den 1. februar blev handlen lukket.
Til toppen
5. Hvor mange kunder har Danske Bank?
Koncernen betjener ca. 5 millioner privatkunder og en væsentlig del af både erhvervslivet og de offentlige og institutionelle virksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Nordirland, Irland og Finland. Hertil kommer et stort antal internationale erhvervskunder, overvejende i Nordeuropa.
6. Hvor mange online-kunder har Danske Bank?
Ca. 2 millioner kunder benytter koncernens muligheder for online-betjening.
7. Hvor mange filialer har Danske Bank?
Ultimo september 2008 havde Danske Bank 824 filialer.
- Danmark: 386
- Finland: 124
- Sverige: 59
- Norge: 55
- Nordirland: 91
- Irland: 61
- Baltikum: 48
8. Hvorfor har Danske Bank købt ejendomsmæglerkæder i Norge (Krogsveen & Meglerhuset Nylander) og Sverige (Skandia Mäklarna)?
Vi har købt Krogsveen, Meglerhuset Nylander og Skandia Mäklarna, fordi de giver os en god kontakt til kunder, der køber fast ejendom. Det vil betyde en yderligere styrkelse af Fokus Banks og Danske Bank Sveriges salgskanaler.
9. Hvor mange medarbejdere er der i Danske Bank?
Danske Bank-koncernen havde 23.808 medarbejdere ultimo september 2008.
10. Hvad er Danske Banks ratings?
Danske Bank er rated AA- hos Standard & Poor’s, Aa1 hos Moody’s og AA- hos Fitch Ratings.
Læs mere om Danske Banks ratings.
Til toppen11. Hvornår tager Danske Bank på roadshow?
Danske Bank tager på roadshow fire gange om året efter offentliggørelsen af regnskaberne. Se de
planlagte roadshow.
12. Hvor vil Danske Bank tage på roadshow i 2008?
Roadshowplanen for 2008 omfatter følgende byer (i alfabetisk orden):
- Amsterdam
- Boston
- Dublin
- Edinburgh
- Frankfurt
- Geneve
- Helsinki
- København
- London
- Los Angeles
- Milano
- Montreal
- München
- New York
- Oslo
- Paris
- Reykjavik
- San Diego
- Stockholm
- Toronto
- Zürich
- Wien
13. Hvem arrangerer Danske Banks roadshows?
Vores roadshows arrangeres af børsmæglere, hvis
analytikere dækker Danske Bank. Danske Bank vælger sine værter på baggrund af et internt vurderingssystem, der bl.a. er baseret på følgende forhold:
- Analytikernes viden om og dækning af Danske Bank
- Børsmæglernes kontakt til investorerne
- Børsmæglernes planlægning af roadshowet
Til toppenDanske Bank-aktien14. Hvor er Danske Bank-aktien noteret?
Danske Bank-aktien er noteret på OMX,
Den Nordiske Børs og indgår i OMX Copenhagen 20-indekset (OMXC20) over de 20 mest likvide aktier på fondsbørsen.
15. Hvad er kursen på Danske Bank-aktien?
Du kan finde den
aktuelle kurs på Danske Bank-aktien på denne hjemmeside.
16. Hvad er Danske Banks udbyttepolitik?
Vi har en målsætning om en payout ratio på omkring 30-50 pct. Payout ratio viser den andel af koncernens resultat efter skat, der udbetales i udbytte. Udbyttet for 2007 var 8,50 kr. pr. aktie. Den 6. okt. 2008 udstedte den danske stat en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter. Som følge af den garanti må der ikke udbetales udbytte i dens levetid, og det vil betyde at Danske Bank ikke udbetaler aktieudbytte i 2008 og 2009.
17. Hvornår får jeg udbytte?
Hvis du ejer aktien på generalforsamlingsdagen, har du ret til udbytte. Udbyttet udbetales til den udbyttekonto, der er knyttet til værdipapirdepotet fire bankdage efter generalforsamlingen.
Læs mere om Danske Banks udbytte.
Til toppen
18. Hvor mange aktier er der i Danske Bank?
Aktiekapitalen udgjorde 6.988.042.760 kr. eller 698.804.276 stk. aktier ultimo september 2008. Antallet af udestående aktier udgjorde 687.707.526 aktier, og det gennemsnitlige antal af udestående aktier udgjorde 686.042.420 aktier.
Læs mere om aktiekapitalen.
19. Har Danske Bank flere aktieklasser?
Nej, Danske Bank har kun en aktieklasse, og alle aktier har derfor de samme rettigheder.
20. Hvorfor køber Danske Bank aktier tilbage - og hvad sker der med dem?
Danske Bank bruger aktietilbagekøb til at styre størrelsen af egenkapitalen. Hvis koncernens egenkapital efter udbetaling af udbytte ligger over koncernens målsætninger, kan et aktietilbagekøb komme på tale. De aktier, der købes tilbage, bliver slettet. Det sker efter proklamafristens udløb ca. tre måneder efter en beslutning på den ordinære generalforsamling.
21. Hvor mange aktionærer har Danske Bank?
Ved udgangen af december 2007 havde Danske Bank 306.603 aktionærer.
Læs mere om Danske Banks aktionærer.
22. Hvem er Danske Banks største aktionærer?
Følgende aktionærgrupper har oplyst, at de besidder mere end fem pct. af Danske Banks aktiekapital. Det er
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, København (22 pct.)
- Fonden RealDania (12 pct.).
Læs mere om Danske Banks største aktionærer.
Til toppenForretningsområder23. Hvilke forretningsområder har Danske Bank?
Danske Bank koncernen tilbyder sine kunder bankydelser samt forsikring, realkredit, boligformidling, kapitalforvaltning og leasing.
24. Hvad er det største forretningsområde?
Bankaktiviteter Danmark bidrog med 67 pct. af resultat før nedskrivninger på udlån i de første tre kvartaler af 2008.
Læs mere om Danske Banks forretningsområder.
25. Hvilke er de vigtigste brands i Danske Bank?
Danske Bank-koncernen opererer under en række brands. I Danmark driver koncernen Danske Bank, Danske Markets samt realkreditinstituttet Realkredit Danmark og pensionsselskabet Danica Pension. Hertil kommer bl.a. ejendomsmæglerkæden home og leasingselskabet Nordania Leasing.
I Norge ejer Danske Bank Fokus Bank, og i Sverige opererer Danske Bank-koncernen under en række lokale brands. Danske Bank-koncernen ejer også Northern Bank i Nordirland, National Irish Bank i Irland, Sampo Bank i Finland samt tre forskellige brands i de baltiske lande.
Til toppenFinansiel information26. Hvad var Danske Banks overskud i 1.-3. kvartal 2008?
Danske Banks overskud i 1.-3. kvartal 2008 var på 6,9 mia. kr.
Læs mere om Danske Banks regnskaber.
27. Indeholder Danske Banks seneste resultat nogle engangsposter eller andre ekstraordinære poster?
Regnskabet for 1.-3. kvartal
2008 inkluderede diverse engangsposter. Se en
liste over alle de engangsposter og andre ekstraordinære poster, der er oplyst og indeholdt i Danske Banks seneste regnskab.
28. Hvor stor var Danske Banks balance ultimo september 2008?
Danske Banks balance var på 3.516 mia. kr. ved udgangen af september 2008.
Læs mere om Danske Banks balance.
29. Hvad betyder det for banken, når renten ændres?
Danske Bank har likviditet, som placeres på de finansielle markeder. Når renten stiger eller falder, betyder det, at afkastet heraf også stiger eller falder, hvilket påvirker resultatet positivt eller negativt. Effekten er størst i Danske Bank-brandet og i Realkredit Danmark, der er de forretningsområder, hvor likviditeten og egenkapitalen er størst.
30. Hvor følsom er Danske Bank over for ændringer i den korte rente?
En 25 bp stigning i den korte rente vil have en positiv virkning på ca. 425 mio. kr. på årsbasis.
31. Følger Danmarks Nationalbank med, når Den europæiske Centralbank ændrer renten?
Den Danske krone følger euroen, og ændringer i den korte euro-rente har normalt smittet af på den korte danske rente.
32. Hvad er Danske Banks kapitalomkostninger?
Danske Banks kapitalomkostninger skønnes at være 12% før skat og 9% efter skat.
Til toppen33. Hvor meget tjener Danske Bank på konverteringer af realkreditudlån?
Som en tommelfingerregel kan man sige, at Danske Bank tjener omkring 6.000 kr. for hver million, der konverteres.
34. Hvilke regnskabsregler følger Danske Bank?
Det lovgivningsmæssige grundlag for Danske Banks årsrapport er:
- De internationale regnskabsstandarder (IFRS)
- Københavns Fondsbørs' regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer
- Finanstilsynets bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse (moderselskab)
- Bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.
Det lovgivningsmæssige grundlag for koncernens regnskab er:
- De internationale regnskabsstandarder (IFRS)
- OMX's regler
- Finanstilsynets bekendtgørelse (moderselskab)
Kvartalsrapporter reguleres kun af IFRS og OMX's regler.
Koncernens danske datterselskaber, som ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, aflægger regnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.
35. Hvad er Danske Banks regnskabsår?
Danske Banks regnskab følger kalenderåret.
36. Hvornår offentliggør Danske Bank sine regnskaber?
Danske Bank offentliggør regnskaber fire gange om året. Se evt. vores kalender for kommende offentliggørelsesdatoer.
37. Hvor kan jeg få yderligere finansiel information om Danske Bank?
Du kan finde information her på hjemmesiden, hvor det også er muligt at downloade og bestille regnskaber.
38. Hvor kan jeg bestille et årsregnskab?
Årsregnskabet kan bestilles her på hjemmesiden.
Til toppen
Corporate Governance
39. Hvem er direktører og bestyrelsesformand i Danske Bank?
Danske Banks direktion består af ordførende direktør Peter Straarup, økonomidirektør Tonny Thierry Andersen, direktør for KSC (Koncern Service Center) Sven Lystbæk og direktør for Kredit Per Skovhus, der alle er medlemmer af Eksekutivkomiteen.
Læs mere om direktionen.
Bestyrelsens formand er tidligere adm. direktør for Danisco Alf Duch-Pedersen.
Læs mere om bestyrelsen.
40. Hvor kan jeg læse mere om corporate governance principperne i Danske Bank?
Du kan læse om corporate governance her på hjemmesiden.
41. Har Danske Bank incitamentsordninger for ledelse og medarbejdere?
Koncernens incitamentsprogrammer tager udgangspunkt i den værdi, der skabes i koncernen, og inkluderer aktieoptioner, betingede aktier, medarbejderaktier og kontant bonus. Bestyrelsen deltager ikke i incitamentsordninger. Læs mere om bankens incitamentsordninger.
42. Hvor kan jeg finde Danske Banks vedtægter?
Du kan finde Danske Banks vedtægter her på hjemmesiden.
Investor Service
43. Hvor kan jeg få yderligere information om Danske Bank?
Danske Banks hjemmeside indeholder en lang række af informationer om Danske Bank. Du kan også kontakte Danske Banks Investor Relations.
Til toppen
Opkøbet af National Irish Bank and Northern Bank
44. Hvornår blev Northern Bank og National Irish Bank indregnet i det konsoliderede koncernregnskab?
Northern Bank og National Irish Bank blev konsolideret fra den 1. marts 2005.
45. Hvor stor en del af den samlede goodwill var allokeret til immaterielle aktiver?
Danske Bank havde allokeret 1,7 mia. kr. af den samlede goodwill til immaterielle aktiver. Goodwill består hovedsageligt af kundebasen.
46. Hvor lang var afskrivningsperioden for immaterielle aktiver?
De immaterielle aktiver på 1,7 mia. kr. blev afskrivevet over 3 år (36 måneder). Afskrivningerne blev afsluttet ved udgangen af februar 2008.
47. Hvor kan jeg få yderligere information om opkøbet af National Irish Bank og Northern Bank?
Vi har samlet al relevant information om opkøbet i en separat sektion af vores Investor Relations hjemmeside.
Til toppen
Opkøbet af Sampo Bank
48. Hvornår blev Sampo Bank indregnet i det konsoliderede koncernregnskab?
Sampo Bank blev konsolideret pr. 1. februar 2007.
49. Hvor stor en del af opkøbsprisen er allokeret til immaterielle aktiver?
Danske Bank har allokeret 4,4 mia. kr. til kunderelationer og 0,3 mia. kr. til øvrige kunderelationer. De immaterielle aktiver afskrives over henholdsvis 10 og 5 år.
50. Hvor kan jeg få yderligere information om opkøbet af Sampo bank?
Vi har samlet al relevant information om opkøbet på denne side.
International Financial Reporting Standards (IFRS)
51. Hvor finder jeg yderligere information om introduktionen af de internationale regnskabsstandarder (IFRS)?
Vi har samlet informationen om overgangen til de internationale regnskabsstandarder under et separat menupunkt.
Til toppen
Fusion af BG Bank og Danske Bank
52. Hvornår blev BG Bank og Danske Bank samlet i én bank?
Beslutningen om at fusionere de to banker blev offentliggjort i forbindelse med årsregnskabet for 2006 den 31. januar 2007. I påsken 2007 blev beslutningen mere synlig, idet alle BG Banks afdelinger fik nye facader, skilte m.v.
53. Hvad har sammenlægningen konkret betydet?
I løbet af 2007 blev i alt 118 filialer lagt sammen til 59 fortsættende filialer, således at Danske Bank Danmark ultimo 2007 havde 399 filialer. Det drejede sig om filialer, der lå meget tæt på hinanden i gadebilledet. Vores kunder vil fortsat blive betjent af rådgivere, de kender, da rådgiverne fulgte med over i de fortsættende filialer. I første halvår 2008 er yderligere 19 filialer lagt sammen med andre, således at samlede antal filialer nu er 380.
54. Hvad var rationalet bag sammenlægningen?
Baggrunden for fusionen var, at der er sket en ændring i BG Banks position i forhold til Danske Bank siden fusionen i 2000. Dengang var der især tre forhold, der var afgørende for, at man fortsatte med begge banker:
- Der var stor forskel på kundegrupperne i de to banker.
- Der var betydelig forskel på medarbejderne og kulturen i de to banker.
- De to banker var hver i sær attraktive for forskellige kundegrupper og skabte således mere værdi for koncernen ved at være to banker end ved at være én fusioneret bank.
BG Bank har tabt markedsandele siden fusionen. Ikke fordi bankens kunder var utilfredse, men fordi det var svært at tiltrække nye kunder. Samtidig var forskellen på de to bankers kundegrupper blevet mindre, da kulturen havde nærmet sig hinanden, især på grund af det fælles grundlag i form af Danske Bank-koncernens kerneværdier, it-platform og stort set samme produkter på hylderne. Derfor var der ikke længere stærke argumenter for at fastholde to banker.
55. Hvad vil sammenlægningen give af økonomiske konsekvenser?
- Sammenlægningen forventes at koste ca. 275 mio. kr. i alt. Omkostningerne vil blive brugt i perioden 2007-2009, begge år inklusive.
- Det forventes, at sammenlægningen vil skabe årlige synergier for ca. 300 mio. kr.
- Koncernen forventer fuld regnskabsmæssig effekt af sammenlægning fra 2010.
Til toppenSenest opdateret: 28-10-2008