Finansielle mål 2012Finansielle mål 2012

Finansielle målsætninger 2012
Koncernen har gennem virksomhedsopkøb i Irland, Nordirland, Finland og Baltikum i de seneste tre år udviklet sig fra en lokal bank på udvalgte nordiske markeder til at være en velpositioneret og konkurrencestærk regional bank på udvalgte nordeuropæiske markeder.

Med udgangspunkt i skalerbarheden i koncernens fælles it-platform, implementeringen af transformerende ny infrastruktur som eksempelvis Digital Signatur, elektronisk tinglysning og CRD kredit data, er der skabt et unikt grundlag for at accelerere produktudvikling, øge proceseffektiviteten og forbedre kundeoplevelsen i alle koncernens enheder. Koncernen har derfor ekstraordinært besluttet at investere i alt ca. 1 mia. kr. de kommende to år i opgraderingen af platformen. Denne investering danner grundlaget for nye ambitiøse finansielle målsætninger for koncernen frem til 2012.

Det gode udgangspunkt og de ambitiøse målsætninger skal sikre stigende og konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne. Herved kan koncernen til stadighed tiltrække såvel nationale som internationale investorer. Afkastet skal over tid ligge i den øvre halvdel af sammenlignelige peers.

 Finansielle mål 2012
 Mia. kr.  2012  2007  2006  2005 2004
 Indtægter  >55  45  37  35  29
 O/I nøgle (pct.)  <45  56  52  52  53

Det er målsætningen, at årets resultat pr. aktie over den 5-årige periode i gennemsnit stiger med minimum 8 pct. p.a.

De finansielle mål 2012 bygger på forudsætninger om en årlig gennemsnitlig BNP-vækst på 2 pct. på koncernens markeder samt generelt velfungerende finansielle markeder.

Kapitalmålsætninger
Til opgørelse af kreditrisiko er koncernen pr. 1. januar 2008 overgået til at anvende IRB Avanceret (Internal Ratings-Based approach) efter de nye kapitaldækningsregler (CRD). Godkendelse hertil fra tilsynsmyndighederne omfatter 83 pct. af Danske Bank koncernens udlånsportefølje pr. 1. januar 2008.

Med IRB-godkendelsen vil koncernen, som følge af udlånsporteføljens gode kreditbonitet, få et betydeligt lavere minimumskapitalkrav. Ved fuld implementering i 2010 vil kapitalkravet opgjort pr. 31. december 2007 falde med 23 pct. Grundet overgangsregler vil effekten alene være en nedgang på 10 pct. i 2008 og maksimalt 20 pct. i 2009.

Det samlede kapitalbehov tager udgangspunkt i koncernens vurdering af kapitalkravet i henhold til CRD og ambitionen om fastholdelse af en AA rating. Konkret indgår følgende kriterier ved fastsættelse af koncernens faktiske kapitalmålsætning:

  • Det forventede kapitalkrav under CRD
  • Rating-målsætningen
  • Den forventede vækst og indtjening
  • Stresstest scenarier


Koncernen har løbende tilpasset såvel kapitalmålsætninger som faktisk kapitalniveau.

Aktuelt har koncernen et ønske om at fastholde niveauet i de nuværende kapitalmålsætninger. Implementeringen af CRD sænker derfor ikke kapitalniveauet for koncernen, men påvirker alene kapitalprocenterne via reduktionen i de risikovægtede aktiver.

Kapitalmålsætninger i pct.

Kapital

Målsætning

Kernekapitalprocent

Min. 7,5

Solvensprocent

Min. 11,0


Kapitalmålsætningerne skal ses på grundlag af koncernens stabile indtjening, risikoprofil og geografiske diversifikation.

For 2008 planlægger koncernen en uændret udbytteandel på 40 pct. af årets overskud. Det er koncernens hensigt, at kapital, der på længere sigt ikke er nødvendig for den forventede vækst, anvendes til aktietilbagekøb. Her kan du læse mere om Danske Bank-koncernens udbytte.

Udvikling i kapitalmålsætningerne
Kapitalmålsætningerne blev ændret to gange i løbet af 2006. Senest i november 2006 i forbindelse med opkøbet af Sampo Bank, hvor målene blev ændret til dem vist ovenfor under hidtidige regler.

Før denne ændring var målsætningen for kernekapitalprocenten 6,5-7,5 pct., hvor hybridkapital forventedes at indgå med 0,5-1,0 procentpoint. Disse mål blev introduceret i februar 2006.

Før ændringen i februar 2006 var målsætningen for kernekapitalprocenten 7 pct., hvor hybridkapital forventedes at indgå med 0,5-1,0 procentpoint.

Målsætningen for udbytteprocenten blev ændret fra tidligere ca. 50 pct. til at udgøre 30-50 pct i februar 2006.

Hybridkapital
Lovgrundlaget, der gør det muligt at bruge hybrid kapital, blev gennemført i 2003, og skattelovgivningen kom på plads i 2004. Banken udstedte senest hybridkapital i februar 2007 i forbindelse med opkøbet af Sampo Bank, hvor kapitalen indgik som en del af finansieringen af transaktionen.

Hybridkapital hæfter før supplerende kapital og indgår i kernekapitalen. Adgangen til at medregne hybridkapital i kernekapitalen gør det muligt at optimere koncernens kapitalgrundlag og hermed egenkapitalens forrentning. Samtidig bliver det blandt andet muligt at afdække udenlandske enheders solvensmæssige valutarisici inden for kernekapitalprocenten.


Senest opdateret: 31-01-2008

  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

Du kan altid kontakte
Investor Relations:

Se kontaktpersoner
Anden kontakt

Se vores forventninger til dette års resultatSe vores forventninger til dette års resultat

Forventninger til året
Gå direkte til siden med vores forventninger til årets resultat.

Resultatforventninger