Det forventes, at 2007 bliver endnu et tilfredsstillende år for Danske Bank koncernen.
Koncernens resultatmæssige forventninger kommenteres i forhold til de proforma hovedtal for 2006, der er præsenteret i 1. kvartalsrapport 2007.
På baggrund af 1. halvårs resultat og den positive effekt af ændret skattelovgivning opjusteres forventningerne til årets resultat. Der forventes nu et resultat før tab på udlån, som er lidt højere end i 2006. Det samlede resultat efter skat forventes nu på niveau med 2006 proforma.
I 2007 forventes fortsat stigende gennemsnitlige renter og moderat økonomisk vækst i Europa. Væksten i Danmark kan komme lidt under gennemsnittet i EU, mens væksten på koncernens øvrige markeder vil ligge over.
Indtægter
Nettorenteindtægterne forventes at blive øget med 8-10 pct., primært som følge af en tocifret udlånsvækst på koncernens markeder og forventning om stigende gennemsnitlig rente.
Nettogebyrindtægterne forventes at blive forøget med 1-3 pct., primært som følge af et stigende aktivitetsniveau på fondsmarkedet og trods udgifter til indgåede credit default swaps som led i finansieringen af Sampo handelen. Aktivitetsniveauet på realkreditmarkedet forventes lidt lavere.
Handelsindtægterne forventes at stige med 3-7 pct. i forhold til det høje niveau fra 2006. Koncernens markedsposition forventes fastholdt, men indtægternes størrelse vil i betydeligt omfang afhænge af udviklingen på de finansielle markeder, herunder kursniveauerne ultimo året.
Som følge af, at der ikke, som i 2006, ventes større realiserede indtægter fra salg af ejendomme, forventes øvrige indtægter at falde med 5-7 pct.
Det høje investeringsresultat i forsikringsaktiviteterne i 1. halvår 2007 forventes ikke at kunne gentages i 2. halvår 2007. Samlet set antages indtjeningen i forsikringsaktiviteterne at falde med 2-5 pct. i forhold til 2006. Dette skal ses i sammenhæng med, at der allokeres mindre kapital til forsikringsaktiviteterne i 2007. Udviklingen på de finansielle markeder vil dog også her påvirke resultatet i betydeligt omfang.
Omkostninger
Driftsomkostningerne for koncernen forventes at stige med 8-9 pct. med en underliggende omkostningsstigning på 0-1 pct.
Resultat før tab på debitorer
Resultatet før tab på udlån forventes herefter at blive lidt højere end i 2006.
Tab på debitorer
Koncernen forventer ikke som i 2006 at kunne realisere et positivt resultat under tab på udlån for hele året. På baggrund af den forventede gunstige økonomiske udvikling og tilfredsstillende bonitet i låneporteføljen ventes beskedne tab på udlån i 2007.
Resultat før skat
Resultatet før skat forventes derfor at blive lidt lavere end i 2006.
Skat
Den positive effekt af ændret skattelovgivning forventes at reducere årets skat med 0,5 mia. kr. Koncernens effektive skatteprocent forventes med de nye skatteregler at falde fra 27 pct. til 25 pct.
Resultat efter skat
Der forventes samlet set et resultat efter skat på niveau med 2006 proforma.
Opdateret opsummering af forventninger for 2007
| Nettorenteindtægter |
22.610 |
8 - 10 |
| Nettogebyrindtægter |
8.877 |
1 - 3 |
| Handelsindtægter |
7.280 |
3 - 7 |
| Øvrige indtægter |
2.952 |
(5) - (7) |
| Indtjening fra forsikringsaktiviteter |
1.355
|
(2) - (5)
|
| Indtægter i alt |
43.074 |
Lidt højere |
| Driftsomkostninger i alt |
22.640 |
8 - 9 |
| Resultat før tab på udlån |
20.434 |
0 - 2 |
Tidligere opsummering af forventninger for 2007
| Nettorenteindtægter |
22.610 |
8 - 10 |
| Nettogebyrindtægter |
8.877 |
0 - 2 |
| Handelsindtægter |
7.280 |
(7) - (9) |
| Øvrige indtægter |
2.952 |
(7) - (9) |
| Indtjening fra forsikringsaktiviteter |
1.355
|
(13) - (15)
|
| Indtægter i alt |
43.074 |
1 - 3 |
| Driftsomkostninger i alt |
22.640 |
5 - 7 |
| Resultat før tab på udlån |
20.434 |
(2) - 0 |
Arkiv
Senest opdateret/revideret: 09-08-2007