Group Business Development & Marketing sikrer, at koncernens salgs- og kundefokus hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Et af vores vigtigste mål lige nu er at brede Danske Banks nye forretningsmodel – Danske Banking Concept - ud over hele koncernen. Det betyder, at vi samarbejder med alle koncernens danske og udenlandske brands og stabe, og at vi næsten altid har et internationalt perspektiv på vores opgaver.
Sammen med de enkelte banker udvikler og tilpasser vi blandt andet forretningsstrategier, bankprodukter, distributionskanaler, salgsværktøjer og marketing kampagner. Og vi arbejder med koncepter og ideer til produkter, kundebetjening, marketing og corporate social responsibility. Med Danske Banking Concept sikrer vi, at best practise-løsninger bliver implementeret i hele koncernen – til gavn for kunderne.