Danske Bank-koncernen bygger på fem kerneværdier. Kompetence, ordentlighed, værdi-skabelse, engagement og tilgængelighed. Hvert forretningsområde i koncernen arbejder selvstændigt med at fortolke værdierne.
Fælles pejlemærker for arbejdet med vision og mission
- Kompetence – gennem høje standarder for kvalitet og faglighed.
- Ordentlighed – i forretningsadfærd og som en del af samfundet.
- Værdiskabelse – for kunder, medarbejdere og aktionærer.
- Engagement – i kundens finansielle forhold.
- Tilgængelighed – elektronisk og fysisk.
Vi sigter efter at forbedre og udvikle det, vi tilbyder vores kunder. Kerneværdierne er det kompas, vi retter ind efter i arbejdet for at blive kundernes foretrukne lokale finansielle partner. Både etisk og professionelt.
På den måde er værdierne vores pejlemærker, og de fungerer derfor også som kvalitetsmålepunkter i det daglige arbejde og i forbindelse med for eksempel medarbejdersamtaler.
Fra ord til handling
Hvert brand i koncernen skal skille sig klart ud og tage form efter sit marked og sine kunder. Sådan et krav kræver fleksibilitet. Derfor arbejder de enkelte enheder i koncernen forskelligt med de fælles kerneværdier.
Fælles for hele koncernen er dog, at hvert områdes leder har ansvar for at sikre medarbejdernes arbejde med kerneværdierne. Lederen kan få hjælp af en kerneværdi-projektleder og af koncernens ressourceområder i arbejdet med forankringen af værdierne.