KoncernenKoncernen

I juridisk forstand så Danske Bank-koncernen dagens lys med den begyndende etablering af datterselskaber i 1900-tallet fulgt af det første årsregnskab i 1980. Bankaktiviteterne kan dog følges endnu længere tilbage. Samtidig var det først mod århundredets slutning, at koncernen med udviklingen af nye forretningsområder begyndte at ligne den koncern, vi kender i dag: En af de største finansvirksomheder i Norden med en unik international bankmodel.

1809 og 1873 – To specielle årstal
Alle koncernens bank-, forsikrings- og realkreditenheder, der i dag understøttes af den fælles koncernplatform, er grundlagt som selvstændige virksomheder i 1800-tallet med Northern Bank fra 1809 som den ældste og Handelsbanken fra 1873 som den yngste.

1970-1980 – Etablering hjemme og ude
I 1975 var koncernens danske ekspansionsmuligheder ved at være opbrugt. Erhvervslivets stigende eksport åbnede muligheder i udlandet, og en ny strategi begyndte at tage form. Det første synlige tegn på strategien kom i 1976, da Danske Bank International i Luxembourg åbnede. I de efterfølgende årtier tog udlandsengagementerne fart med oprettelsen af filialer og datterselskaber.

1990 – Liberalisering og vækst gennem indenlandsk fusion
I 1990 fusionerede Handelsbanken, Provinsbanken og Den Danske Bank som et resultat af den nye liberalisering af lovgrundlaget for dansk bankvirksomhed. Ved fusionen blev den nye banks navn Den Danske Bank, og Knud Sørensen blev koncernens ordførende direktør. En post, han bestred indtil 1998, hvor Peter Straarup efterfulgte ham.

Integrationen af de tre bankers it-systemer gav koncernen et teknologisk forspring, der blev udnyttet i løbet af 1990’erne, hvor en stor satsning blev it-området. Fra midten af 1990’erne oplevede koncernen desuden en periode med resultatmæssig fremgang, der afspejlede sig i kursudviklingen.

1990’erne – Udvikling af nye forretningsområder
I løbet af 1990’erne udvikledes nye forretningsområder. Overtagelsen af Danica Pension i 1995 betød, at koncernen nu er blandt de største selskaber inden for pensionsopsparing og livs- og pensionsforsikringsprodukter. Koncernens position som markedsleder blev konsolideret markant efter fusionen med RealDanmark (BG Bank og Realkredit Danmark) den 1. januar 2001.

1997-2005 – Øgede internationale forretninger
I 1997 lancerede koncernen et nyt strategisk tiltag, "Norden som hjemmemarked". Koncernen havde allerede gennem mange år haft forretninger med virksomheder i Nordeuropa, og der blev nu etableret filialer i Oslo, Stockholm og Helsinki. Samme år kom svenske Östgöta Enskilda Bank ind i familien. I 1998 købte koncernen børsmæglerselskaber i Norge, Sverige og Finland, og købet af Fokus Bank i 1999 var en styrkelse af den nordiske strategi. Siden er koncernens internationale forretninger udvidet med købet af irske National Irish Bank og nordirske Northern Bank i 2005.

2007 – Sampo Bank – Finland og de baltiske lande
I 2007 styrkede koncernen igen sine aktiviteter på de nordeuropæiske markeder med købet af Sampo Bank. Købet indebar ud over Sampo Pankki i Finland også Sampo bankas i Litauen – nu Danske bankas – Sampo Banka i Letland – nu Danske Banka – og Sampo Pank i Estland.
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

Du kan altid kontakte os på tlf.: +45 33 44 00 00
 
E-mail
Anden kontakt

Læs mere om de forskellige landes historie Læs mere om de forskellige landes historie

Danmark

Historien starter i midten af 1800-tallet.

Danmark
Sverige
Danske Bank Sverige kom til i 1997.

Sverige
Norge
Fokus Bank blev en del af koncernen i 1999.

Norge

Andre relevante sider Andre relevante sider

Investor, journalist eller jobsøgende?
Se webcasts og ratings, læs om Governance eller CR, og tilmeld dig nyhedsservice. På koncernens jobsite kan du søge job eller læse om Danske Bank-koncernen set fra medarbejdernes synspunkt.

Investor
Journalist
Jobsøgende
Ny eller eksisterende kunde?
Uanset om du er kunde eller ønsker at blive det, kan du forvente individuel og kompetent rådgivning i Danske Bank-koncernen. Bestil produkter, bliv henvist til et land eller find nummeret på en global account manager.

Privat
Erhverv
Institutionelle kunder