Danica Pension Danica Pension

Historien om Danica Pension er fortællingen om forsikringsselskabet, der efter 148 år som statsejet virksomhed blev købt af Baltica i 1991. Danica, siden Danica Pension, blev herefter en del af Danske Bank-koncernen i 1995.   

1842 – Danmarks første forsikringsselskab
Da "Livsforsikrings Anstalten i Kjøbenhavn" holdt generalforsamling lige før julen i 1847, var der 500 kunder. 50 af dem mødte op til denne mærkedag for det fem år gamle selskab. Det skulle besluttes, om selskabet skulle forblive på statens hænder, eller om man skulle privatisere det.

Staten ville gerne beholde forsikringsselskabet og kom derfor med et tilbud, som var svært at afslå. Hele det beløb, der var opsparet i selskabets første fem leveår, ville blive udbetalt som bonus, og samtidig ville bestyrelsen sætte præmierne ned. Der var da heller ingen, der stemte imod forslaget.

1848 – Enevælden slutter i Danmark
Langt de fleste kunder var imidlertid statens egne embedsmænd under den enevældige konge. Men ikke ret længe.

Nogle måneder senere i 1848 faldt enevælden i Danmark, og den såkaldte liberale parlamentarisme blev indført. I de følgende år voksede den kreds, der havde råd til en livsforsikring. Faktisk voksede antallet af forsikringskunder til at omfatte næsten hele befolkningen.

1900-tallet – Bonusloven
Fra 1898 eksisterede der en bonuslov, der påbød forsikringsselskabet at udbetale sit overskud til kunderne hvert femte år som bonus. Men det var først efter 2. verdenskrig, at bonusbeløbet blev af en størrelse, der var værd at regne med. Udbetalingsperioden strakte sig nemt over en måned, og kunderne skulle selv hente pengene. Statsanstalten lagde derfor en plan for udbetalingerne.
Man delte kunderne op efter deres efternavn og indrykkede annoncer i avisen. Det betød f.eks., at den 21. april 1942 kunne alle Hansen'er og Jørgensen'er hente deres bonus. De forretningsdrivende var ikke sene til at udnytte udbetalingerne til markedsføring.

1991 – Forsikringsselskabet bliver sat til salg
Efter 148 år som statsejendom blev selskabet sat til salg. Der var mange bud, men det bedste kom fra Baltica. Statsanstalten, der gennem tiden havde skiftet både navn og adresse flere gange, flyttede i 1991 ind i nye lokaler i Kokkedal, og navnet blev Danica. Det blev dog ikke det endelige stoppested.

1995 – En del af Danske Bank-koncernen
I oktober 1995 blev Danica en del af Danske Bank-koncernen og har nu adresse i Kgs. Lyngby. Danica har specialiseret sig i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer. I 1999 solgte Danica skadesdelen til Topdanmark og skiftede navn til Danica Pension.
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

Du kan altid kontakte os på tlf.: +45 33 44 00 00
 
E-mail
Anden kontakt

Læs mere om de danske brands historie Læs mere om de danske brands historie

Realkredit Danmark
I 2001 kom Realkredit Danmark ind i koncernen.

Realkredit Danmark
BG Bank
BG Bank blev en del af Danske Bank-koncernen i 2001.

BG Bank
 
Danske Bank
Danske Bank er vokset ud af Den Danske Landmandsbank.

Danske Bank

Andre relevante sider Andre relevante sider

Ny eller eksisterende kunde?
Se webcasts og ratings, læs om Governance eller CR, og tilmeld dig nyhedsservice. På koncernens jobsite kan du søge job eller læse om Danske Bank-koncernen set fra medarbejdernes synspunkt.

Investor
Journalist
Jobsøgende
Investor, journalist eller jobsøgende?
Uanset om du er kunde eller ønsker at blive det, kan du forvente individuel og kompetent rådgivning i Danske Bank-koncernen. Bestil produkter, bliv henvist til et land eller find nummeret på en global account manager.

Privat
Erhverv
Institutionelle kunder