Handelsbanken Handelsbanken

Handelsbanken blev en del af koncernen ved den store fusion i 1990 mellem Handelsbanken, Provinsbanken og Den Danske Bank. De tre bankers historie går tilbage til 1800-tallet, Handelsbankens til 1873.     

1857-1866 – Privatbanken grundlægges, Adler forlader Privatbanken    
Handelsbanken blev grundlagt af grosserer D.B. Adler, men C.F. Tietgen spillede også en vis rolle i bankens tilblivelse. Adler havde været medstifter af Privatbanken, der blev etableret i 1857. I årene efter 1857 opstod der kølig luft mellem Adler og Tietgen. 

Den spændte stemning mellem de to fortsatte, og efter en række personlige og bankfaglige uoverensstemmelser, forlod Adler til sidst Privatbanken. Hans afsked blev meddelt på generalforsamlingen den 21. marts 1866. Adler barslede dog med planer om en ny storbank, Handelsbanken.

1873-1889 – Handelsbanken stiftes
Den 18. april 1873 kunne Adler slå dørene op til Aktieselskabet Kjøbenhavns Handelsbank i Østergade 54. I 1889 blev de lejede lokaler skiftet ud med Erichsens Palæ på Kongens Nytorv, hvilket blandt andet skete for at give personalet bedre arbejdsforhold.

Bestyrelsen og direktionen i den nye bank var kendte og ansete mænd, hvilket betød, at banken fik en god modtagelse. Det var desuden gode tider med stigende velstand i befolkningen og betydelig vækst i industrien. 

1920 – Særligt forhold til Sønderjylland
Genforeningsåret 1920 var et særligt kapitel i bankens historie. Banken overtog nemlig Schleswig-Holsteinische Banks filialer i de landsdele, Danmark fik tilbage. Den positive begivenhed blev dog efterfulgt af efterkrigstidens generelle krise.

1930-1969 – Ubegrundede rygter og efterfølgende vækst
Forstærket af krisen i Tyskland og England tog mangeårige og ubegrundede rygter om tabsgivende engagementer fart i 1931. Kunderne trak så store beløb ud af banken, at den måtte anmode Nationalbanken om en likviditetsgaranti. Nationalbanken gav den ønskede garanti sammen med en beroligende erklæring. Efter et par dage blev der igen ro om Handelsbanken.

For Handelsbanken var perioden frem til 1950’erne præget af vækst og konkurrence med blandt andet Den Danske Bank og Privatbanken. 1960’erne var kendetegnet af en strukturrationalisering i banksektoren med mange småfusioner, international orientering og begyndende brug af it. Den begyndende liberalisering blev afgørende for både Handelsbankens, Provinsbankens og Den Danske Banks udvikling.

1990 – En del af Danske Bank-koncernen
Det blev indirekte liberaliseringen, der førte til fusionen mellem Handelsbanken, Den Danske Bank og Provinsbanken i 1990. Efter fusionen fortsatte de tre banker som Den Danske Bank i Danske Bank-koncernen.
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker
  • Send denne side
  • Vurder denne side

Kontakt osKontakt os

Du kan altid kontakte os på tlf.: +45 33 44 00 00
 
E-mail
Anden kontakt

Læs mere om de danske brands historie Læs mere om de danske brands historie

Provinsbanken
Provinsbanken fusionerede med Danske Bank i 1990.

Provinsbanken
Danica Pension
I 1995 blev Danica en del af Danske Bank-koncernen.

Danica Pension
Realkredit Danmark
I 2001 kom Realkredit Danmark ind i koncernen.

Realkredit Danmark

Andre relevante sider Andre relevante sider

Investor, journalist eller jobsøgende?
Se webcasts og ratings, læs om Governance eller CR, og tilmeld dig nyhedsservice. På koncernens jobsite kan du søge job eller læse om Danske Bank-koncernen set fra medarbejdernes synspunkt.

Investor
Journalist
Jobsøgende
Ny eller eksisterende kunde?
Uanset om du er kunde eller ønsker at blive det, kan du forvente individuel og kompetent rådgivning i Danske Bank-koncernen. Bestil produkter, bliv henvist til et land eller find nummeret på en global account manager.

Privat
Erhverv
Institutionelle kunder