Current vacancies

Current vacancies

Share
Senior Kundesupporter
til Kundeservice i Nordania Leasing
Recruitment Id:15745
Går du gerne et ekstra skridt for at give den bedste kundeoplevelse i Danmarks største leasingselskab?

Hvis ja, så er du måske den nye medarbejder vi søger til vores Serviceområde, som er en del af Nordania Leasing’s Kundeservice. I Serviceområdet er vi 22 medarbejdere, der med udgangspunkt i vores værdier, hvor kvalitet, samarbejde og agilitet er i fokus, stræber efter at levere den bedste kundeservice uanset hvad vores kunder efterspørger. Vores fokus hver eneste dag er, at servicere og håndtere korrespondance og dialog med kunder, bilforhandlere og kolleger fra andre afdelinger.

Dine arbejdsopgaver og ansvar
Dine primære ansvarsområder vil være ikraftsættelse og afslutning af lån og leasingaftaler, dokumenthåndtering, afregning samt ting- og aflysning af pant og ejendomsforbehold i biler. Derudover vil du, med udgangspunkt i dine mange års praktisk erfaring med leasing, være sparringspartner for dine kollegaer og afdelingens to Faglige Ansvarlige, hvor du gerne løser opgaver der ikke lige er til ”højre benet”. Du motiveres af og ser det som en naturlig del af din hverdag, at være med til at udvikle området, dig selv og dine kollegaer.

I vores afdeling har vi en udpræget feedbackkultur, og vi hjælper hinanden på kryds og tværs og holder i fællesskab humøret højt. Der er gode muligheder for at prøve kræfter med mange forskellige områder inden for finansiering.

Samarbejde skaber gode relationer
Som person ønsker du at gøre en forskel i samarbejdet med både kunder og kolleger. For dig er god service, høj faglig kvalitet og samarbejde en selvfølge, og du ser det som en udfordring at skabe resultater baseret på gode kundeoplevelser. Du er omhyggelig, engageret, og arbejder meget selvstændigt med opgaverne.
Vi arbejder aktivt og dagligt med Lean og med kunden i fokus, så det er vigtigt, at du løbende byder ind med forslag til forbedringer, der sikrer, at vi leverer værdi til vores kunder hver dag.

Erfaring fra den finansielle sektor
Du har allerede et solidt kendskab til leasing og finansiering fra en lignende stilling. Du kender til forholdsmæssig registreringsafgift, finansiel- og operationel leasing, moms, hvidvask og skatteregler på området. Du har gode kommunikationsevner, hvor du taler og skriver flydende dansk men du tager også gerne en dialog på engelsk. Endvidere har du flair for tal og it.

Tiltrædelsestidspunktet er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til arbejdsopgaverne, er du velkommen til at ringe til en af de Faglig Ansvarlige, Dennis Nielsen, tlf.  45 13 03 43 eller Anne-Lise Damsgaard, tlf. 45 13 01 05.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi afholder løbende samtaler, til den rette kandidat er identificeret.
Send ansøgning og CV online senest den 07-05-2017.

Nordania Leasing er en del af Danske Bank – en førende nordeuropæisk bank med en stærk ambition for fremtiden: At blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner ved at sætte nye standarder for finansielle services. Danske Bank har hovedsæde i København og har 19.000 medarbejdere fordelt på 15 lande.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland