Current vacancies

Current vacancies

Share
Private Banker
til Private Banking Young København
Recruitment Id:17047

Er du en skarp privatrådgiver, som brænder for det unge segment? Og har du mod på en spændende udfordring inden for Private Banking i en af Nordens største banker?

I Private Banking Young rådgiver du kunder i alderen 18-27 år. Kunderne er børn af Danske Banks bedste Private Banking-kunder, og kompleksiteten vil variere afhængigt af kundens alder og formue - nu og på sigt.

Du vil blive en del af Private Banking Young i København, som hører under Private Banking i Danske Banks Region Øst. Vi har et åbent og dynamisk miljø, hvor der er højt til loftet, når det gælder ansvar samt faglig- og personlig udvikling, og hvor gruppens samarbejde er i højsæde. Vores kunder stiller store krav, hvilket er med til at skabe et sundt fokus på løsninger af høj kvalitet.

Primær kontakt og sparringspartner for de unge kunder
Din vigtigste opgave er at sikre et gennemgående højt serviceniveau og høj kundetilfredshed for de unge kunder samt deres forældre. Du møder kunderne i øjenhøjde og med respekt for deres familiemæssige baggrund. Med udgangspunkt i de unges brug af sociale medier, netmøder og tablet- og mobilbank, sørger du for at kunderne bliver klædt godt på i forhold til økonomi, bolig, investering m.v.

Da du udelukkende rådgiver de unge kunder, er det vigtigt, at du har fingeren på pulsen i forhold til deres behov og ønsker. Derudover er du selvfølgelig udadvendt og god til at repræsentere banken og Private Banking. Du trives med at tale til større forsamlinger, og kunderne oplever dig, som en naturlig sparringspartner, der giver noget af sig selv og er relationsskabende. Det er derfor oplagt, at du kan noget ud over det bankfaglige. Det kunne for eksempel være, at du har læst i udlandet, har erfaringer fra tidligere jobs eller har en fritidsinteresse, som matcher vores kunder. Du skal have lyst til at deltage i særlige events og seminarer målrettet vores kunder.

Erfaren rådgiver med lyst til mere
Erfaring som personlig rådgiver er et must, og du har højst sandsynligt også erfaring med bolig-, investering-, og formuerådgivning. Du brænder for at arbejde med de unge kunder og er så servicemindet, at du gerne går den ekstra mil for kunden. Derudover er du ambitiøs og passioneret.

Du har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller HD.1. del og er i gang med eller har bestået HD.2 del. Alternativt har du flere års praktisk erfaring fra et job, der har givet dig den relevante faglige og personlige gennemslagskraft.

Interesseret?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Private Banker Dorit Fick på +45 45 13 69 98 eller HR-partner Malene Stæhr Smærup på +45 45 13 17 71.


Send ansøgning og CV online senest den 05-12-2017.

Danske Bank er en stærk nordisk universalbank med et internationalt netværk. Vores vision er at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner. Danske Bank har hovedsæde i København og har 18.000 medarbejdere fordelt på 16 lande.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland