Current vacancies

Current vacancies

Share
Landbrugsrådgiver med stærk kundefokus
til Landbrugscenter Sjælland
Recruitment Id:17566
Har du et stærkt kundefokus og har du interesse for landbrugserhvervet? Ønsker du, at være en del af et stærk fagligt miljø, hvor vi sætter pris på samarbejde og en god omgangstone? Så kan du være den Landbrugsrådgiver vi leder efter.

Landbrugscenter Sjælland søger en rådgiver til et tilpasset uddannelsesforløb med sigtet på selvstændigt at håndtere en portefølje af landbrugskunder primært inden for realkreditområdet, men med mulighed for at supplere med rådgivning på bankområdet. Du får mulighed for at arbejde med både rådgivning af landbrugskunder, kredithåndtering som modsvarer porteføljen samt proaktivt at tage kontakt til eksisterende og nye kunder.

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø
I Landbrugscenter Sjælland bliver du en del af et stærkt hold på 11 medarbejdere hvor du indgår som en del af realkreditteamet. Sammen med de øvrige fem landbrugscentre i Danmark, har vi opbygget et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og positiv omgangstone, er en naturlig del af hverdagen. Du refererer til Landbrugskundedirektør RD, som fysisk sidder i Vojens/Kolding, men vil i det daglige være en del af teamet i det lokale landbrugscentre Sjælland under ledelse af den lokale landbrugskundedirektør.

Hvem er du?
Du har naturligvis stor interesse og gerne kendskab til landbrugserhvervet, samt indsigt i økonomi og finansiering. Du er læringssøgende og har gå på mod, arbejder målrettet og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret. Under oplæringsforløbet arbejder du struktureret med de kreditmæssige perspektiver, samt de salgsmæssige muligheder der ligger i at give den enkelte kunde mere værdi og derved sikre den gode kundeoplevelse. Dette sker i samarbejde med dine kollegaer, med målet om selv at håndtere en portefølje af landbrugskunder.

Du er fokuseret, forandringsvillig, selvdreven og lægger vægt på kvalitet i arbejdet. Du tager initiativ, arbejder engageret med stor fremdrift og mister ikke overblikket eller det gode humør, når du har gang i mange opgaver på en gang. Du trives med at løse opgaver på egen hånd eller i samarbejde med kollegaer, mod at nå et fælles mål.

Via uddannelsesforløbet, samt din erfaring fra nuværende job eller studie, tilegner du dig hurtigt de finansielle og kreditmæssige kompetancer, der vil give dig overblik over sagerne. Som person har du et positivt mind-set, er udadvendt og har evne til let at skabe et godt netværk i relevante kredse, samt at tiltrække nye gode kunder ved at åbne døre for dig selv eller dine kollegaer.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Landbrugskundedirektør Jørn N. Lydiksen, +45 40802671.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da der vil blive indkaldt til samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Send ansøgning og CV online senest den 28-12-2017.

Danske Bank er en stærk nordisk universalbank med et internationalt netværk. Vores vision er at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner. Danske Bank har hovedsæde i København og har 18.000 medarbejdere fordelt på 16 lande.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland