Aftale om køb af aktier i
Danske Invest Administration A/S

Den 13. marts 2008

Selskabsmeddelelse nr. 10/2008
Danske Invest Administration A/S (DIA) er investeringsforvaltningsselskab for blandt andre nedenstående foreninger:

Investeringsforeningen Danske Invest, Specialforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest Select, Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig, Placeringsforeningen BG Invest, Investeringsforeningen Profil Invest og Fåmandsforeningen Danske Invest Institutional.

Den betingede aftale vedrører samtlige foreningernes aktier i investeringsforvaltnings-selskabet Danske Invest Administration A/S (DIA). Foreningernes ejerandel i selskabet udgør 92,44 pct.

Foreningerne vil fortsat være ejet og styret af medlemmerne.

Prisen for selskabets samlede aktiekapital er fastlagt til 73,9 mio. kr. svarende til DIA’s egenkapital ultimo 2007 med tillæg af 10 mio. kr. for know how. Danske Bank afholder på vegne af ovennævnte foreninger og Danske Bank transaktionsomkostninger på i alt 7 mio. kr.

Handlen er betinget af godkendelse på foreningernes generalforsamlinger samt af godkendelse fra de relevante myndigheder. Godkendelserne forventes at foreligge, så handlen kan gennemføres i andet kvartal 2008.

Handlen vil blandt andet gøre det muligt for DIA at integrere selskabets IT-systemer på Danske Banks ITplatform og dermed administrere foreninger og afdelinger på en række af Danske Banks udenlandske markeder. Endvidere får DIA bedre mulighed for produktudvikling og større forhandlingsstyrke over for leverandører til gavn for medlemmerne.

Bestyrelserne for ovennævnte syv foreninger, der har samme personsammensætning, og som også er bestyrelse i DIA, indstiller til medlemmerne, at salget af aktierne i foreningernes investeringsforvaltningsselskab til Danske Bank godkendes på investeringsforeningernes ordinære generalforsamlinger den 8. april 2008, for Investeringsforeningen Profil Invests vedkommende dog den 14. april 2008.

Bestyrelserne har som foreskrevet i § 24 i Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. udarbejdet en redegørelse til medlemmerne om fordele og ulemper ved salg af aktier i selskabet. Redegørelsen findes på www.danskeinvest.dk og sendes til samtlige navnenoterede medlemmer sammen med indkaldelsen til generalforsamlingerne.

Med venlig hilsen

Niels-Ulrik Mousten

Danske Bank

Kontaktperson: Direktør Niels-Ulrik Mousten, Danske Bank, 45 13 96 91

Kontakt

Hovedsæde


Danske Bank
Holmens Kanal 2-12 1092 København K

Find os på et kort

Ring hele døgnet


33 44 00 00

Skriv til os Anden kontakt

Direkte kontakter for


 Investorer Journalister Jobsøgende Leverandører Corporate Responsibility