Danske Netbank åbner for handel
med værdipapirer på Internettet

Den 7. august 1998

Pressemeddelelse
Den Danske Bank klar med sin nye internetbank.

Den Danske Bank åbner mandag (10/08) sin nye internetbank. Danske NetBank bliver den første danske bank på Internettet, hvor kunderne har mulighed for både at klare de daglige bankforretninger og handle med værdipapirer.

Danske NetBank bygger videre på de erfaringer, som Den Danske Bank har med Danske PC, bankens nuværende homebankingsystem. Danske PC er flere gange kåret som et af de mest brugervenlige homebankingsystemer herhjemme, og internetbanken vil være lige så let at anvende.

Med Danske NetBank bliver det endda hurtigere for kunderne at ordne bankfor-retninger og værdipapirhandel, fordi det foregår i en direkte forbindelse via Internettet. Kunden er hele tiden online med banken, og det gør kontakten endnu hurtigere end de hidtidige homebankingsystemer. Det gælder både oplysninger om kundens konti og bankens aktuelle kurser på værdipapirer. Der er ingen forsinkelse som følge af, at oplysningerne først skal lagres på kundens egen pc.

Brug af Danske NetBank kræver installation af browseren Internet Explorer i version 3.02, version 4.01 (inklusiv ServicePack 1) eller en højere version. Det ventes, at Danske NetBank også kan benyttes af Netscape og MacIntosh i løbet af efteråret.

Priserne for at bruge Danske NetBank er de samme, som kendes fra Danske PC. Det vil således koste 50 kr. at oprette en Danske NetBank aftale. Aftalen er dog gratis, hvis man i forvejen har en Danske Plus konto eller har en Danske PC aftale.

En demoversion af Danske NetBank kan ses på Internetadressen www.danskenetbank.dk, hvor det desuden er muligt at bestille Danske NetBank.

Kontakt

Hovedsæde


Danske Bank
Holmens Kanal 2-12 1092 København K

Find os på et kort

Ring hele døgnet


33 44 00 00

Skriv til os Anden kontakt

Direkte kontakter for


 Investorer Journalister Jobsøgende Leverandører Corporate Responsibility