Ledigt job

Ledigt job

Del side
Landbrugskundechef og stedfortræder
til Landbrugscenter Sjælland
Rekruttering Id:15220

Har du kundeflair, brænder du for at levere de bedste kundeoplevelser, og har du lyst til ledelse? Landbrugscenter Sjælland søger en kundechef, som sammen med landechefen for landbrug bliver ansvarlig for at udvikle og repræsentere Landbrugscenter Sjælland.

Struktureret og proaktiv tilgang til kunder
Du vil blive ansvarlig for en tilpasset portefølje af større landbrugskunder og yder en professionel rådgivning på et fagligt højt niveau indenfor såvel bank som realkredit. Du arbejder effektivt, målrettet og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret, så du kan strukturere og prioritere dine opgaver og derved levere til tiden. Du brænder for at levere de gode kundeoplevelser.

Du opsøger selv muligheder og agerer proaktivt ud fra disse, til glæde for såvel kunder som kollegaer. I rollen som stedfortræder vil du blive medansvarlig for at sikre udviklingen i afdelingen på alle niveauer og deltage i sparring og coaching af sager med dine kollegaer, samt sikre fremdriften af afdelingens aktiviteter selvstændigt eller sammen med landechefen.

Erfaring og godt overblik                                                                                                                                                                                 Du beskrives som kompetent og seriøs. Du tager initiativ, arbejder engageret med stor fremdrift og mister ikke overblikket eller det gode humør, når du har gang i mange opgaver på en gang. Du trives med at løse opgaver på egen hånd eller i samarbejde med kollegaer, mod at nå de fælles mål. Du er udadvendt og opsøgende i forhold til nye opgaver, og du tager selvstændigt ansvar for at sætte dig ind i sagerne. Som type er du positiv, ser muligheder og er rummelig.

Du har evne til let at skabe et godt netværk i relevante kredse, samt at tiltrække nye gode kunder ved at åbne døre for dig selv eller dine kollegaer. Du besidder et kreditmæssigt niveau, der matcher din kundeportefølje og sikrer en tilfredsstillende kreditkvalitet i porteføljen samt i teamet. Du skal brænde for at skabe de gode resultater, turde at gå forrest, så vi også fremadrettet sammen leverer gode resultater.

Din baggrund
Du har erfaring med rådgivning, kreditvurdering og servicering af større erhvervskunder inden for bank og realkredit. Har du kendskab til landbrug og ledelse er det en fordel, men ikke et krav.

I Landbrugscenter Sjælland bliver du en del af et velmotiveret stærkt hold på 11 medarbejdere med tilknyttede supportere. Vi har stor fokus på kundetilfredsheden, resultaterne og den gode forretning, men vi lægger også stor vægt på samarbejde, godt arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed. Danske Bank har i alt 6 Landbrugsenheder fordelt over hele landet. Din placering vil blive Torvet 6, 4100 Ringsted.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Landechef Pernille Stenstrup Christiansen tlf 24 75 15 64.


Send ansøgning og CV online senest den 05-03-2017.

Danske Bank er en stærk nordisk universalbank med et internationalt netværk. Vores vision er at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner. Danske Bank har hovedsæde i København og har 18.000 medarbejdere fordelt på 16 lande.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland