Ledigt job

Ledigt job

Del side
Finansbachelorer til praktik som personlig rådgiver
i filial (København, Storkøbenhavn, Sjælland)
Rekruttering Id:17441

Har du lysten og viljen til at skabe gode kundeoplevelser? Og vil du være med til at skubbe grænserne for, hvad en bank kan være? I Danske Bank søger vi netop nu finansbachelorer til praktik som persolige rådgivere i vores filialer i København og resten af Sjælland.

Du kan søge, hvis du skal i praktik fra midten af august 2018 til midten af januar 2019. Du skal være i gang med finansbachelorstudiet og søger derfor praktik i dit 5. semester.

Skab økonomisk tryghed
Fra din første dag i praktik bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Som personlig rådgiver i Danske Bank rådgiver du kunder i filialen. Du er typen, der er god til at skabe kontakt til nye mennesker og kan sætte dig ind i kundens situation. Du bruger din viden til at hjælpe dem til at træffe de beslutninger, der giver dem økonomisk tryghed i hverdagen og hjælper dem med at indfri deres drømme og ambitioner.

Du bliver kastet ud i en række spændende udfordringer men altid med god støtte og support fra dit team og den vejleder, du har tilknyttet under hele forløbet. Du kommer til at arbejde med spændende finansielle problemstillinger inden for f.eks. finansiering, bolig, pension, investering og forsikring. Det er vigtigt, at du udover din teoretiske viden fra skolen også har flair for digitale værktøjer og løsninger.

Traineeforløb når du er færdig
Vores mål med praktikforløbet er, at både du og vi bliver sikre på, at et traineeforløb i Danske Bank efter endt studie er det helt rigtige for dig. Det er et 12 måneders traineeforløb, hvor målet er at blive personlig rådgiver.

Efter endt traineeforløb forsætter din karriere som personlig rådgiver, og du kan supplere med specialer inden for et eller flere områder som eksempelvis bolig, investering, pension. På den måde får du skabt et solidt fundament for din videre karriere.

Hvad brænder du for?
Send os dit CV og en ansøgning, hvor du fortæller om dine ambitioner og motivation for at blive en del af Danske Bank. Det er vigtigt, at du også husker at vedlægge eksamenspapirer og karakterudskrifter.

Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene Dyhl på tlf. +45 25 29 22 94.

Du kan også læse mere og ansøge på danskebank.com/finansbachelor. Vi ansætter praktikanter løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi lukker stillingsopslaget, så snart alle pladser er besat


Send ansøgning og CV online senest den 01-02-2018.

Danske Bank er en stærk nordisk universalbank med et internationalt netværk. Vores vision er at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner. Danske Bank har hovedsæde i København og har 18.000 medarbejdere fordelt på 16 lande.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland